Elisabeth Stiper Tofte og resten af LA-holdet. Arkivfoto

Elisabeth Stiper Tofte og resten af LA-holdet. Arkivfoto

DEBAT:

"Selvfølgelig skal kommunalpolitikerne varetage lokale interesser"

Af
Elisabeth Stieper Tofte

Spidskandidat for Liberal Alliance

Favrholmvænget 100

3400 Hillerød

Socialdemokraten Carsten Skov beskyldninger, om at de lokale politikkere for Liberal Alliance ikke tænker lokale politisk er direkte misvisende og usagligt.
Misvisende, fordi Carsten Skov ikke mener, at jeg og Liberal Alliance er interesseret i at kæmpe for en modernisering af Hillerød Station. Dette er ikke rigtigt, hvilket fremgår ganske tydeligt allerede i indledningen af mit læserbrev. Deri efterlyser jeg en balanceret fokus på den nye station ved det nye Sygehus, Motorvejsforlængelsen og min bekymring omkring den trafikale belægning på kommunale veje omkring Overdrevsvej. Jeg har et stort ønske om, at vi kommer tæt på mål med de initiativer inden vi kaster flere bolde op.
Carsten Skovs indlæg er usagligt, fordi denne holdning fra mig og Liberal Alliance er ikke afhængig af hvem der er trafikminister, hvilket Carsten Skov skriver. Ja, trafikministeren er min partifælle, men det har intet med sagen at gøre. Det kan bevises. Til kommunalvalget i 2013 udarbejdede Liberal Alliance Hillerød et omfattende valgprogram ”Nye boller på Suppen”, hvor LA Hillerøds visioner for Hillerød Station beskrives. Her skriver vi, at vi på længere sigt gerne vil have foretaget forbedring på stationen. Når jeg kigger tilbage på 2013, så var det en socialdemokrat, der var trafikminister – ja, der var oven i købet socialdemokratiske trafikminitre det år.
Pointen er, at Liberal Alliance Hillerøds holdning til forbedringer af Hillerød Station ikke har ændret sig de sidste 4 år og har været fuldstændig uafhængig af, hvilket parti der har siddet i trafikministeriet.
Tilbage til det vigtige. Jeg kan læse i andre læserbreve at der er bekymring om brugervenligheden for kernebrugerne af de offentlige transportmidler, hvilket får mig til at efterlyse hvordan inddragelsesarbejdet har været med det oplæg der ligger nu? Det kunne tyde på der udestår et lokalpolitisk stykke arbejde, inden vi begynder at kræve penge.

Publiceret 18 April 2017 07:34