Elever på toppen af Hillerød

Udsigt over kæmpe stilladser og Hillerød imponerede erhvervsskoleelever

Et hold elever fra Esnords “byggepakke” tog forleden på udflugt til toppen af Hillerød.
Holdet havde i ugerne forinden arbejdet med at opstille forskellige former for stilladser, som dog højest har rakt otte meter i vejret, hvilket i sig selv har været en udfordring for flere.
Så det var et imponerende syn, der ventede kursisterne, da de mødtes ved Hillerød Station. Her er der for tiden gang i en byggeplads, som de færreste lokale har kunnet undgå at lægge mærke til. Hen over vinteren er der vokset et imponerende byggestillads frem, som nu stræber sig op over 35 meter over byen.
Under kyndigt opsyn fik kursisterne mulighed for at bestige stilladset, der via smalle trappetrin fører hele vejen op til toppen. En vej som stilladsarbejdere skal være helt tryg ved, selvom den kan se lidt skræmmende ud nede fra landjorden.
Byggepakken er et samlet forløb, hvor man kan blive kvalificeret til at søge arbejde inden for byggebranchen, også selvom man oprindeligt kommer fra et helt andet fag.

Pressefoto

Pressefoto

Publiceret 20 March 2017 05:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV