Dom:

Slog og sparkede mand i hovedet ved stationen

60 timers samfundstjeneste og betinget fængsel for voldsepisode

Af
Jens Berg Thomsen

En voldsepisode ved Hillerød Station kostede forleden en 36-årig mand 40 dages betinget fængsel. I oktober måned sidste år havde han slået og sparket en anden mand i hovedet, står der i en dom fra Retten i Hillerød.
Skadestueundersøgelsen af offeret viste, at der var begrænsede skader. Retten fandt det bevist, at den 36-årige havde slået og sparket, men dommeren så mildere på spørgsmålet om straf og gav de 40 dages betinget fængsel mod de 60, som anklageren havde bedt om. De milde skader sammenlagt med det faktum, at manden ikke er tidligere straffet, gav den mildere dom.
Ud over betinget fængsel lød straffen også på 60 timers samfundstjeneste og en regning på sagens omkostninger.

Publiceret 04 March 2017 03:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV