Biler smadret ved sammenstød

49-årig kvinde overholdt ikke sin vigepligt og bragende ind i modkørende, beretter politiet

To biler blev ifølge politiet totalskadede, da en 49-årig kvinde fra Hillerød overså en modkørende i krydset Kongevejen/Sortemosevej i Allerød mandag omkring kl. 15.27.
Den 49-årige kvinde kørte ifølge politiet ad Kongevejen mod nord og svingede til venstre i krydset ind mod Sortemosevej. Der var grønt lys, men hun overså ifølge politiet den modkørende bil, som en 63-årig kvinde fra Gentofte kørte i mod syd ad Kongevejen. Så på trods af at kvinden havde vigepligt, kørte hun lige ind i den modkørende.
Der skete ifølge politiet "betydelig materiel skade", men heldigvis var der ingen personskade.

Publiceret 15 February 2017 05:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV