Fire punkthuse skal ind på de nuværende græsarealer i Lærkeparken. Foto: Jens Berg Thomsen

Fire punkthuse skal ind på de nuværende græsarealer i Lærkeparken. Foto: Jens Berg Thomsen

Lærkeparken får 140 nye boliger

Af
Jens Berg Thomsen

Bebyggelsen Lærkeparken i Hillerød får tilført ekstra lejligheder. På det seneste byrådsmøde besluttede et flertal af 22 byrådsmedlemmer at vedtage den nye lokalplan.
Der kommer op til 140 nye boliger, fremgår det af den lokalplan, der nu er vedtaget. Fire såkaldte punkthuse kommer ind i mellem de nuværende bygninger. To af punkthusene bliver på fire etager som det nuværende byggeri, mens to punkthuse på den sydligste plæne bliver på maksimalt tre etager, fordi plænen ifølge planen skal hæves. Derudover skal der bygges en etage
Samtidig bygges der en tagetage oven på de tre blokke mod vest, der ligger i Lærkeparken i dag.

Præcisering

Hillerød Posten har tidligere skrevet, at der kom 244 nye lejemål. Det er ikke rigtigt. Tallet er 140, står der i lokalplanen.
Det eksisterende Lærkeparken får en renovering med af bygherre.
"I forbindelse med nybyggeriet ønsker bygherre at renovere facader, gavle og tag på de eksisterende bebyggelser, samt at løfte kvaliteten af de nuværende udearealer og parkeringsområder," står der i referatet fra seneste byrådsmøde.

Publiceret 09 November 2016 12:00