Arkivfoto

Arkivfoto

Town center management:

Fire byrådsmedlemmer i ny bestyrelse

To medlemmer fra hver valggruppe i byrådet skal være med til at styre 'Town Center Management'-projekt

Af
Jens Berg Thomsen

Hillerøds nye organisation, der skal arbejde med udviklingen af bykernen - det såkaldte 'town center management (TCM) - får fire byrådsmedlemmer i sin nye bestyrelse.
Byrådet udpegede onsdag fire medlemmer af bestyrelsen, to fra hver af de to valggrupper i byrådet. Det bliver Kirsten Jensen (S) og Tue Tortzen (Fælleslisten) fra den ene valggruppe, mens Klaus Markussen (V) og Jonathan Nielsen (LA) blev udpeget fra den anden valggruppe.
C4-direktør Erik Helmer Pedersen har tidligere fortalt Hillerød Posten, at der er aftalt en lang række møder hen over efteråret. Planen er, at TCM'et skal være flyvefærdigt 1. januar 2017.
flertallet bag Hillerød Kommunes kommende budget har sat 500.000 kroner af i 2017 og 750.000 de følgende to år til det nye TCM og har sat som betingelse, at der kan måles en effekt. Evalueringen sker i 2018. Både butiksindehavere og -ejere og ejendomsejerne i Hillerød har sagt ja til projektet.

TCM

Town Center Management er et offentligt- og privat samarbejde, hvor fuldtidsansatte medarbejdere arbejder med bymidten ud fra en vedtaget plan. Alle parter bidrager økonomisk, og man kan også inddrage frivillige.
Tankerne kan blandt andet gå på udnyttelse af ledige lokaler på kreative måder.
Town Center Management er en svensk idé.

Publiceret 03 November 2016 15:00

SENESTE TV