Se billeder:

Xtreme Mandehørm i Hillerød med en flok glade og forfrosne muddermænd

Xtreme Mandehørm blev en beskidt og kold omgang for de godt 1200 ’drengerøve’, der fik lov til at svine sig godt til i lørdags

Af
Af Claus Beyer

”Xtreme Mandehørm er for mænd, der aldrig fik lov til at svine sig til som drenge”.
Sådan sagde grundlæggeren af det beskidte løb, Fredensborg Atletikklubs formand, Jan Pold, for mange år siden.
Årets Mandehørm i Hillerød blev ikke kun en beskidt omgang, det var koldt, småregnende og blæsende, da de 1235 deltagere kastede sig ud på de 12 kilometers løb med 65 forhindringer, hvor det i cirka 25 procent indgik mudder.
Igen i år gæstede Hillerøds borgmester Dorte Meldgaard Xtreme Mandehørm, og hun sendte igen det første hold af sted. Borgmesteren glæder sig fortsat over, at Hillerød har fået Mandehørm til byen.
”Det er dejligt, at vi her i Hillerød har et godt udbud af arrangement, heriblandt Mandehørm, Smuk kvindeløbet og cykelløb. Det kan da også ske, at kvinderne i fremtiden ønsker sig et løb som Mandehørm.”
Årets vinder blev den tidligere eliteroer og OL-guldvinder, Rasmus Quist, der gennemførte den 12 kilometer på en timer, tre minutter og 46 sekunder.
Efter løbet blev der traditionen tro holdt fest i det store telt på grusbanen. Her kunne de mange mænd, der alle havde været i bad og fået rent tøj på, nyde nogle store fadøl, der blev serveret af smukke Heidi-piger samt god grillmad.

Arrangørerne havde lavet et lille beskidt bad inden opløbet. Foto: Claus Beyer

Arrangørerne havde lavet et lille beskidt bad inden opløbet. Foto: Claus Beyer

Søde og smukke Heidi-piger sørgede for masser af fadøl til de nyvaskede mænd

Søde og smukke Heidi-piger sørgede for masser af fadøl til de nyvaskede mænd

SKÅL - så skulle dagens starbasser fejres. Foto: Claus Beyer

SKÅL - så skulle dagens starbasser fejres. Foto: Claus Beyer

Publiceret 17 October 2016 14:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV