S-togsdrift tilbage til normalen

Det har over de seneste fem uger kun været linje A, der har kørt på strækningen mellem Hillerød og Køge.
Her har linje E har været aflyst som følge af en fejl på signalanlægget i Holte og Hillerød.
Banedanmark har nu udbedret fejlen, og S-togslinjerne A og E begyndte mandag igen at køre efter den normale køreplan, oplyser de.
”Vi havde en fejl i vores software til det nye signalsystem. Den er nu endelig opdateret, godkendt og installeret i S-togene, så det ikke længere er nødvendigt at køre med en reduceret køreplan på strækningen mellem Hillerød og Køge,” udtaler Torben Arnbjerg, programchef for S-banen i Banedanmark Signalprogram, i en pressemeddelelse.
Den opdaterede software har løst udfordringerne med fejl i signalanlægget, når tog kørte til og fra opstillingssporene i Hillerød og Holte, hvilket betød, at BaneDanmark ikke kunne opretholde en normal afvikling af køreplanen.
"Vi beklager, de gener det har medført for passagererne,” udtaler han endvidere.

Publiceret 06 June 2016 14:30

SENESTE TV