I 2015 blev to skove i Hillerøds ”baghave”, Store Dyrehave og Gribskov samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, udpeget på UNESCOs verdensarvsliste som en del af Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland. Videnskabernes Selskabs kort er fra 1768.

I 2015 blev to skove i Hillerøds ”baghave”, Store Dyrehave og Gribskov samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, udpeget på UNESCOs verdensarvsliste som en del af Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland. Videnskabernes Selskabs kort er fra 1768.

Kongernes jagtlandskab er kommet på Verdensarvslisten

Parforcejagtlandskaberne i Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave kom på UNESCOs verdensarvsliste sidste år, og nu arbejdes der på at folde den farverige historie ud, så enhver kan opleve området på første hånd

Af
Af Anne Lønstrup

Pyramiderne, Den Kinesiske Mur og Grand Canyon.
Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland kom i godt selskab, da de sidste sommer blev en del af UNESCO's Verdensarvsliste. Optagelsen på listen er en international anerkendelse af, at de nordsjællandske jagtskove har en enestående kulturhistorisk værdi.
Siden har Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum, VisitNordsjælland, Naturstyrelsen og de seks involverede kommuner arbejdet på højtryk på at beskrive og klargøre området. For nu skal lokale og turister kunne dykke ned i den farverige historie om, hvordan Kong Christian den 5. i slutningen af 1600-tallet anlagde de storslåede parforcejagtstier i skovene og jagtede vildtet i en art jagtskuespil, der ikke lader spaniernes tyrefægtning noget efter.
Udfordringen er, at de færreste kender ret meget til jagten og jagtstierne.
”Selve ordet parforcejagtlandskaberne kan i sig selv få folk til at stå af. Det er jo et fremmedord, der vil noget,” siger historiker og sitemanager, Anders Kring Mortensen, der for øjeblikket har sin arbejdsplads i Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum, men som bliver på Sjælland, når museet flytter.
”Nu er det min og flere andres opgave at fortælle, hvorfor en samling skove og jagtveje i Nordsjælland har gjort sig fortjent til at blive optaget i samme selskab som nogle af verdens største attraktioner. Det kræver, at du som gæst får historien om jagten, kongernes magtspil og landskabet, for ellers er det bare grusveje.”

125 kilometer jagtveje findes endnu

Ifølge Anders Kring Mortensen skabte Kong Christian den 5. et unikt landskab ved at lade sig inspirere af både franske, engelske og tyske jagtlandskaber. Hjemme i det nordsjællandske fik han udført sin helt egen kombination ved at forfine de tre inspirationskilder.
”Kongen anlagde sit første parforcejagtlandskab i Jægersborg Dyrehave og Hegn i 1670'erne. Siden lagde han en stor plan for det system, som vi nu har i Gribskov og Store Dyrehave, og han brugte i den forbindelse et koordinatsystem, som det vi kender fra skolen. Han tog datidens ypperste matematikvidenskab og skabte det her landskab for at kunne demonstrere sin overlegenhed overfor adel og det bedre borgerskab både her i landet og i udlandet. Systemerne blev bygget i hans levetid, og de stod færdige, kort før han døde,” fortæller Anders Kring Mortensen.
Ca. 85 pct. af jagtlandskaberne har overlevet til i dag, hvor der findes 125 km jagtveje i de nordsjællandske skove.

Der er ca. en kilometer mellem hvert af knudepunkterne i parforcejagtlandskaberne, hvis stjerneformede mønster her kan beundres fra oven.

Der er ca. en kilometer mellem hvert af knudepunkterne i parforcejagtlandskaberne, hvis stjerneformede mønster her kan beundres fra oven.

Velbevarede og autentiske

Forunderligt nok er parforcejagtlandskaberne med andre ord ganske velbevarede. Hillerød by har ganske vist ”slugt” noget af forbindelsen mellem Store Dyrehave og Gribskov – ”Kulsviervej” og ”Tolvkarlevej” var tidligere forbindelsesveje mellem de to skove, men når området kan udnævnes til verdensarv, skyldes det bl.a., at jagtsystemet er så autentisk og velbevaret.
”Det har igen at gøre med, at området har været ejet først af kongehuset og siden af staten. Parforcejagt var på sit højeste under Kong Christian den 5., som døde i sommeren 1699 et års tid efter, at han var blevet såret i mødet med en kronhjort under en parforcejagt. Selve jagtformen uddøde i løbet af 1700-tallet, og vejene er ikke blevet brugt til parforce siden, men de blevet vedligeholdt og brugt primært til skovdrift, men selvfølgelig også som ride-, cykle- og løbestier,” fortæller Anders Kring Mortensen.
Planen er at udvide disse aktiviteter, så mange flere mennesker kommer ud og oplever det sindrige, matematiske system af veje og stier i Store Dyrehave og Gribskov.

Scenen er hjorten, der bliver ”stillet” i en sø. Man ser hundene omkring den og hornblæseren, der blæser signal for at tilkalde kongen. Malet i ca. 1750 af J.J. Bruun.

Scenen er hjorten, der bliver ”stillet” i en sø. Man ser hundene omkring den og hornblæseren, der blæser signal for at tilkalde kongen. Malet i ca. 1750 af J.J. Bruun.

Nu skal der udvikles oplevelser

I sidste uge mødtes ca. 30 aktører fra Hillerød og omegn, herunder de tre kommuner Gribskov, Fredensborg og Hillerød for at brainstorme på, hvordan parforcejagtlandskaberne kommer til fleres kendskab både lokalt og internationalt. Direktør i VisitNordsjælland, Annette Sørensen, der stod som vært for mødet, fortæller:
”Hvis man skal have noget ud af en placering på UNESCO's Verdensarvsliste, skal kendskabet til parforcejagtlandskaberne øges. Det skal gøres i samarbejde med lokale, som kan se potentialet i at stille nogle sjove og spændende aktiviteter på benene, så besøgende får tilbudt hele pakker af oplevelser.”
Den slags kræver samarbejde på tværs. Som mulige aktører nævner Annette Sørensen overnatningssteder såsom hoteller, vandrehjem og campingpladser, lokale foreninger og handlende, der f.eks. udlejer cykler eller arrangerer vandre- eller rideture, og spisesteder og cafeer, som f.eks. tænker i jagtmiddage og andre jagtrelaterede tiltag. En kobling til kongeslottene i Kongernes Nordsjælland ville være ideel; Gæsten kunne begynde sit besøg på Frederiksborg Slot, der blev bygget som jagtslot i 1600-tallet, og derfra tage en gå- eller cykeltur for at udforske parforcejagtlandskaberne.
Ifølge Annette Sørensen blomstrede ideerne på mødet, hvor alt fra pilgrimsvandringer, ridning, hestevognstur, drone- og helikopterflyvning over skovene til en lokalt udviklet parforcejagtpilsner kom på bordet.

Som site manager skal Anders Kring Mortensen være med til at beskytte, formidle og udvikle parforcejagtlandskaberne, som er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, fordi de har ”enestående universel værdi”. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Som site manager skal Anders Kring Mortensen være med til at beskytte, formidle og udvikle parforcejagtlandskaberne, som er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, fordi de har ”enestående universel værdi”. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Skiltning og markedsføring

Ja, planerne er mange, men først og fremmest skal kendskabet til parforcejagtlandskaberne øges. Derfor arbejder Naturstyrelsen og de seks kommuner - som er Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Allerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk - på at få sat vejskilte op, ligesom der skal styr på turistfoldere, kort og standere med infomateriale.
”I Nordsjælland har vi, som en af de få danske destinationer, hele to attraktioner på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi ved, at der er turister, der helt specifikt går efter Verdensarvslisten. Det kan Roskilde Domkirke, Stevns Klint og ikke mindst Vadehavscentret tale med om. For disse attraktioner har titlen gjort en verden til forskel,” siger Annette Sørensen.
Hun kalder parforcejagtlandskaberne for en perle, der virkelig er værd at vise frem. Nu skal tilbuddene til turisterne og præsentationen af den unikke natur- og kulturoplevelse blot bygges stærkere.


Verdensarv:
I alt syv danske steder er på UNESCO's liste
De nordsjællandske parforcejagtlandskaber er kommet i fornemt selskab på UNESCO's Verdensarvsliste. I alt er 1031 steder verden over optaget på listen, der bl.a. tæller Great Barrier Reef, Akropolis og Taj Mahal. Herhjemme er bl.a. Kronborg Slot, Jellingstenene, Roskilde Domkirke, Stevns Klint, Vadehavet og den kristne idealby, Christiansfeld, med på listen. (Kilde: VisitDenmark)

Hvad var parforcejagt?
Set med nutidens øjne var parforcejagt en bestialsk jagtform. Det var mest af alt et skuespil, der gik ud på at vise kongens magt. Om morgenen mødtes Kongen med sine jægere og deres hunde et centralt sted i skoven, som f.eks. ved Kongestjernen i Store Dyrehave. En dygtig jæger blev med sine sporhunde sendt ud for at finde dagens bytte – allerhelst en stor, flot kronhjort. Når byttet var opsporet, begyndte jagten. Flere hold jægere og hunde hjalp hinanden med at trætte kronhjorten ud, indtil den efter tre-fire-fem timer var så træt, at den ikke kunne løbe. Så blev den ”stillet” ved at hundene bed sig fast, og kongen blev tilkaldt med jagthorn. Som oftest var det ham, der slog dyret ihjel med et smukt dekoreret jagtsværd, den såkaldte hirschfænger. Og sådan kunne den enevældige konge, Guds repræsentant på jorden, demonstrere sin magt. (Kilde: Anders Kring Mortensen)

Konger, jagt og Hillerød har altid været tæt forbundet. Christian den 5., der var konge i slutningen af 1600-tallet, indrettede de vilde, ufremkommelige skove omkring Hillerød med kilometervis af jagtveje, der blev brugt til parforcejagt. Her ses mødestedet ”Kongestjernen”.

Konger, jagt og Hillerød har altid været tæt forbundet. Christian den 5., der var konge i slutningen af 1600-tallet, indrettede de vilde, ufremkommelige skove omkring Hillerød med kilometervis af jagtveje, der blev brugt til parforcejagt. Her ses mødestedet ”Kongestjernen”.

Når en turist går ind i en butik i Hillerød og spørger til parforcejagtlandskaberne, så skal lokalbefolkningen kunne hjælpe med at udbrede kendskabet, lyder det fra VisitNordsjælland.

Når en turist går ind i en butik i Hillerød og spørger til parforcejagtlandskaberne, så skal lokalbefolkningen kunne hjælpe med at udbrede kendskabet, lyder det fra VisitNordsjælland.

null

Publiceret 21 May 2016 11:00