I anledning af genåbningen af audienssalen arrangerede museet en udstilling, der fortæller om slottets indretning og brug på Christian Vs tid. Her kunne man blandt andet se den originale dragt, som kongen bar under sin kronings- og salvingsfest på Frederiksborg Slot. Her hilser ’kongen’ på nogle af Barokfestivalens gæster. Foto: Claus Beyer

Se billeder:

Hillerød gik ’Barok’

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot inviterede i pinsen til Barok Festival blandt andet med audiens hos kong Christian V

Af
Af Claus Beyer

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot summede i pinsedagene med musik, dans og aktiviteter fra barokken. Museet fejrede genåbningen af det enestående barokinteriør i Audienssalen med blandt andet en særudstilling, koncerter, danseopvisninger og historiske frisurer. Gæsterne kunne blandt andet komme i audiens hos den enevældige konge, og Spisestedet Leonora havde en særlig barokanretning på kortet til de sultne gæster.

Anledningen til pinsens barokfestival på Det Nationalhistoriske Museum var genåbningen af Audienssalen, der er et af Danmarks smukkeste og mest autentiske barokinteriører. Gennem de sidste fire år er salen blevet restaureret og konserveret takket være en generøs bevilling af A.P. Møller Fonden. Restaureringen er gennemført i samarbejde mellem museet og Slots- og Kulturstyrelsen.

Genåbningen af den smukke audienssal den 12. maj var samtidig startskuddet til fem dages festival, der kulminerede i pinsen. Under barokfestivalen kunne man ud over at hilse på kongen også se opsætningens af de historiske frisurer, der var barok-dans i den imponerende Riddersal, i Rosen var der barok-koncert og i Slotskirken var der orgelkoncert. I tre dage var der ligeledes et barok-værksted for børn.

Publiceret 16 May 2016 13:00