Hillerød Privatskole jubler over topplacering

CEPOS-analyse viser, at Hillerød Privatskole kommer ind på en 14.plads på landsplan

Af
Jens Berg Thomsen

En ny undersøgelse af landets grundskoler (privat-, folke-, og efterskoler) placerer Hillerød Privatskole på en 14. plads ud af samtlige landets skoler. Undersøgelsen er udført af den borgerligt liberale tænketank CEPOS, og tænketanken har kigget på, hvordan eleverne klarer sig i afgangsprøverne i forhold til, hvad der er forventeligt i forhold til socioøkonomiske og -kulturelle forhold.

”Vores undervisning har været til konstant diskussion, vi har gennemført den ene evaluering efter den anden og rettet ind for at lære af vore erfaringer og har på den måde hele tiden været bevidste om, hvorfor vi gjorde som vi gjorde – og målet for os alle har hele tiden været til stadighed at forbedre og udvikle vores undervisning”, siger skoleleder Mehmet Kutlu i en pressemeddelelse. Han fortæller, at skolen har lagt stor vægt på læsning, matematiske og naturvidenskablig samt at styrke eleverne i fremmedsprog.

Hillerød Privatskole flyttede for fem år siden til Hillerød, men med navnet Furesø Privatskole, fordi den tidligere lå i Farum. I januar skiftede skolen navn for at signalere, at man er kommmet til Hillerød for at blive.

Publiceret 15 August 2015 09:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV