Ludvigs Konditori bliver en del af konditor-kæde

Ludvigs Konditori i Frederiksværksgade skifter navn

Farvel til Ludvigs Konditori - og goddag til KonditorBager Ludvig.

Ludvigs Konditori på Frederiksværkgade 15 i Hillerød skifter navn og bliver per 25. juni en del af KonditorBager-kæden.

Samtidig får butikken en opfriskning og et nyt udvalg af brød og kager.

Bagermester Per Borch Ludvigsen trængte først og fremmest til at få ny inspiration, fortæller han i en pressemeddelelse:

"Efter 40 år i branchen kan man godt trænge til et spark bagi. Heldigvis er det aldrig for sent at lære noget nyt, og det synes jeg, at KonditorBager har skabt gode rammer for".

KonditorBager-kæden siger blandt andet fra over for danskernes stigende forbrug af bakeoff- og samlebåndsbrød og bager med "med begejstring, kærlighed og respekt for det ældgamle håndværk".

Ludvigs Konditori:
Navnet 'Ludvigs Konditori' stammer fra dengang, Per Ludvigsens far arbejdede på Holbæk Rugbrødsfabrik og fik kaldenavnet Ludvig.
Ægteparret Ida og Per Ludvigsen overtog bageriet i 1989 efter hans forældre Anita og Erik Ludvigsen, der selv havde overtaget konditoriet i 1970.

Publiceret 23 June 2015 17:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV