Mette Thiesen fra De Konservative stemte imod sine partimedlemmer, da rygeforbuddet på rådhuset blev behandlet. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Mette Thiesen fra De Konservative stemte imod sine partimedlemmer, da rygeforbuddet på rådhuset blev behandlet. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Rygeforbud splittede de Konservative

De Konservative valgte at dele sig, da spørgsmålet om et rygeforbud for rådhusets ansatte var til behandling i byrådet

Borgmesterpartiet havde inden onsdagens byrådsmøde tilsyneladende ikke kunnet komme til enighed om partiets holdning til et rygeforbud for de ansatte på Hillerød Rådhus.

I hvert fald skete der det usædvanlige, da forslaget om at tilbagerulle rygeforbuddet blev behandlet, at partiets tre byrådsmedlemmer valgte at splitte op, så "hver især kunne stemme efter sin egen overbevisning", som Bente Claudi beskrev det.

Både Claudi og borgmester Dorte Meldgaard valgte - ligesom det politiske mindretal i byrådet - at bakke direktionen op i rygeforbuddet, men Mette Thiesen stemte for, at rygeforbuddet skulle rulles tilbage:

"Det er stort problem, at der kommer flere restriktioner i dagligdagen og flere løftede pegefingre til, hvad vi må og ikke må. Det er min overbevisning, at man skal give mere ansvar til individet – og ikke mindre. Personlig frihed er et helt centralt element i vores samfund - også i arbejdstiden. Rådhusets medarbejdere kan fint administrere det ansvar, der følger," mente hun og forklarede, at hun i denne sag talte og stemte som politiker og ikke som gruppeformand.

Borgmesterstøtte

Dorte Meldgaard gav til gengæld sin fulde opbakning til direktionen og deres ønske om at forbedre medarbejdernes sundhed med initiativet. Hun har også tidligere i et læserbrev bakket direktionen op:

"Direktionen har mandat til at lede det daglige arbejde inden for de rammer, som er politisk besluttet. Jeg opfatter beslutningen om rygeforbud som et led i direktionens arbejde – ikke som et politisk initiativ, der skal behandles af politikerne," skrev hun.

null

Publiceret 29 August 2014 11:30