Der bliver færre rygere i Hillerød Kommune - og det tal skal falde yderligere ifølge nye mål for 2017. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Der bliver færre rygere i Hillerød Kommune - og det tal skal falde yderligere ifølge nye mål for 2017. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Nye mål for sundheden i Hillerød

Færre skal ryge, og flere skal dyrke motion - og det er der nu sat tal for i Hillerød Kommune

Politikerne i Hillerød Byråd godkendte forleden målene for, hvor sunde vi borgere i Hillerød skal være i 2017.

Den nye handleplan gælder for 2014-2017 og er en handleplan for de unge og for de ældre, for de raske og for dem, der er ramt af sygdom.

Målene for 2017 lyder som følger:
Kost:
- Andelen af borgere med meget usunde kostvaner skal falde fra 10% til 9%.
- Andelen af borgere, der er svært overvægtige skal falde fra 13 % til minimum nuværende regionsniveau på 11 %.

Tobak:
- Andelen af borgere, der ryger dagligt, skal falde fra 14 % til 12 %
- Andelen af borgere, der ryger i hjem med børn, skal falde fra 2 % til 1 %
- Andelen af elever, der ryger i 9. klasse skal falde fra 7 % til 5 %

Alkohol:
- Andelen af borgere, der er storforbrugere af alkohol, skal falde fra 10 til 9 % og andelen der rusdrikker skal falde fra 9 % til 8 %

Fysisk aktivitet
- Andelen af borgere som bevæger sig mindre end 30 min. om dagen skal falde fra 36 % til 31 %
- Borgere, som hverken går eller cykler til arbejde eller uddannelsessted, skal falde fra 33 % til 31 %
- Andel af børn der altid/tit går eller cykler til skole skal stige fra hhv. 77 % og 75 % til hhv. 85 % i mellemtrin og 90 % i udskoling

Helbred generelt:
- Andelen af borgere over 16 år med dårligt selvvurderet helbred skal falde fra 12 % til 11 %
- Andelen af borgere, som er stressede skal falde fra 17 % til 16 %
- Andelen af børn fra 4. – 9. kl., der altid/tit er glade for at gå i skole, skal stige fra 79 % til 80 %
- Andel af børn, der ikke er glade for at gå i skole, skal falde fra ca. 4 % til 3 %

Rygning er et af de områder, hvor Hillerød Kommunes borgere har flyttet sig rigtig meget. I 2007 var der 20 % dagligrygere, i 2010 17 % og i 2010 og 14 % i 2013.

Til gengæld er der mange borgere, der ikke bevæger sig nok. Gennemsnittet i region Hovedstaden er 32 %. I Hillerød Kommune er det 36 % i 2013, som ikke bevæger sig en halv time om dagen, hvorimod det kun var 32 % i 2010.

”Den udvikling vil vi gerne vende. Hillerød Kommune har en fantastisk natur, som er meget velegnet til at dyrke gratis motion, samtidig med, at der er masser af motionstilbud og et blomstrende foreningsliv, hvor ældre som unge kan holde sig aktive. Derfor skal der endnu mere fokus på bevægelse i de næste fire år. Der, hvor vi som kommune kan gøre en forskel, er i de kommunale institutioner, f.eks. børnehaver, skoler eller botilbud. Her kan vi målrette indsatser om mere bevægelse. Helt konkret vil der de næste år blive flere dagtilbud, som er DGI-certificerede, og også flere tilbud rettet mod sårbare grupper i Hillerød,” udtaler borgmester Dorte Meldgaard (K) i en pressemeddelelse.

Se hele handleplanen på www.hillerod.dk.

Publiceret 30 June 2014 19:00