Toget blev Hillerøds redning fra krisen

Hillerød stod i en krise - og nationen var på katastrofens rand - da Nordbanen blev indviet. I denne tid er det 150 år siden

Af
Tim Panduro

I disse dage for 150 år siden kunne hillerødanerne for en kort stund flytte opmærksomheden fra de katastrofale nyheder fra kampene mod preusserne i Slesvig og til deres hjemby.

På kort tid var byen nemlig kommet i besiddelse af en splinterny bygning. Hillerød Station. Og med stationen og den bane, der var anlagt af en kæmpe skare af arbejdere, var Hillerød blevet jernbaneby.

Arbejdet var udført af Sjællandske Jernbaneselskab, et aktieselskab, der var statsgaranteret. Det store arbejde, der stort set blev udført ved håndkraft, blev afsluttet efter tidsplanen. Dermed var en lang række byer langs den gamle kongevej og frem til Helsingør blevet jernbanebyer.

Året inden var de to første strækninger, først København-Klampenborg og siden Klampenborg-Lyngby blevet klar. Og nu havde man altså fuldført hele det gigantiske anlægsprojekt, der var blevet muligt, fordi en statsgaranti til Sjællandske Jernbaneselskab var blevet udvidet til at omfatte en større aktiekapital end først tænkt.

I Hillerød mukkede nogle af borgerne over, at stationen på den ny jernbane lå så langt fra bykernen. Helt ude på den anden side af den kirkegård, der var blevet anlagt blot 30 år tidligere, efter at man langt om længe erkendte, at byens torv var bedre som hjemsted for et rådhus end for byens afsjælede borgere.

Kongefamilien

Men det var alligevel en glædens dag, da Nordbanen – og dermed Hillerød Station – blev indviet 8. juni 1864. Hillerød Station og de øvrige stationer på strækningen blev smykket med grønt og flag.

Kong Christian IX og dronning Louise overværede indvielsen sammen med kronprins Frederik – der fik et ottetal hægtet på navnet i 1906 og blot opnåede at være konge i seks år – og prinsesse Dagmar, der siden blev russisk tsarina. Den kongelige familie blev sammen med et udvalg af ministre og repræsentanter fra Jernbaneselskabets top kørt i et blomstersmykket tog hele vejen fra København til Helsingør.

Toget standsede flere steder undervejs, og kongen hilste blandt andet på sårede fra kampene i Sønderjylland. Selv om det var en festdag, var krigen nærværende.

Indvielsen kom ikke kun i et land, der var ved at blive knækket af katastrofen i Slesvig-Holsten, hvor våbenstilstanden efter slaget ved Dybbøl snart skulle blive brudt af preussernes erobring af Als. Også Hillerød havde lidt sit eget, personlige tab.

Værdigheden som kongeby og som et af guldalderkunsternes yndligsmotiver var forsvundet i flammerne, da Frederiksborg Slot fire et halvt år tidligere brændte ned. Frederik VII forlod byen, og da han døde i 1863, døde håbet om igen at blive residensstad med ham. Ganske vist havde brygger Jacobsen meldt sig på banen, og ganske vist havde et nationalt lotteri rejst en del penge til genopførslen af slottet. Men byen stod alligevel i en mellemperiode, og jernbanen kom derfor på det rette tidspunkt.

Et tidligt postkort af Hillerød Station - endnu før jernbanehotellet fik en ekstra etage. Postkort udlånt af Lennart Weber

Et tidligt postkort af Hillerød Station - endnu før jernbanehotellet fik en ekstra etage. Postkort udlånt af Lennart Weber

Skrabet bygning

I starten var det ikke Hillerøds industri, der fik gavn af jernbanen: Den var nemlig stort set ikke eksisterende. Til gengæld var Hillerød et handelscentrum, og jernbanen muliggjorde lettere transport til og fra Hovedstaden, der også for byens mere almindelige borgere pludselig blev lettere tilgængelig med den ny jernbaneforbindelse.

Hillerøds horisont blev ganske simpelt udvidet med den ny jernbane.

Selve stationsbygningen, der er ret skrabet i forhold til andre byggerier fra den periode, er tegnet af den dengang blot 30-årige arkitekt Vilhelm C.H. Wolf, der havde haft et par gode år: I perioden 1862-64 tegnede han nemlig langt hovedparten af de stationer, der kom til at ligge på Nordbanen.

Stationen i dag. Bygningen trænger til en voldsom overhaling, men har i det mindste overlevet de skiftende tiders nedrivningstrang og kan også fejre 150 års jubilæum. Foto: John Jessen Hansen

Stationen i dag. Bygningen trænger til en voldsom overhaling, men har i det mindste overlevet de skiftende tiders nedrivningstrang og kan også fejre 150 års jubilæum. Foto: John Jessen Hansen

Kulde og træbænke

I 1864 var det langt fra komfortabelt at køre med tog. 1. og 2. klasse havde ganske vist polstrede sæder, men 3. klasse havde kun træsæder og ingen varme i vognene. Samtlige klasser var oplyst med olielamper, der brændte ret svagt med rapsolie.

Hvis det lyder hårdt at være passager i sådan et tog, er det intet imod konduktørens arbejde. Han rendte på løbebrædder på ydersiden af toget – uanset vejr og årstid – og bankede på ruderne.

Det var herefter op til en passager at åbne et vindue, som billetterne kunne blive tjekket.

Passagererne har dog næppe haft de store problemer med komforten.De var vant til at skrumle afsted i hestevogne, hvor man selv medbrate tæpper og fodvarmere til turen - og mens en hestevognsrejse på banestrækningen nemt kunne tage seks timer, kunne togturen fra København til Helsingør gøres på blot to timer.

Fysisk betød jernbanen at Hillerød forandrede sig. Byen udviklede sig naturligt i retning af den ny station, langs først den ene og så den anden Jernbanevej, hvor pragtvillaer henover de kommende årtier opstod. Over for stationen opstod et jernbanehotel, en nydelig bygning, der stadig ligger der, og hvis charme man stadig kan skimte under de grimme bannere, der reklamerer for billig kebab i den tidligere restaurant på stedet.

I løbet af ret kort tid var stationen også årsag til at Hillerød fik sin første – hestetrukne – busrute. Og jernbanens ankomst betød også, at Hillerød begyndte at udvikle sig som industriby. Hverken de savværker, der opstod i slutningen af 1800-tallet,

Nordstens fabrikker eller slagteriet, der engang var en af byens store virksomheder, ville vel være opstået, hvis jernbanen ikke var kommet omkring Hillerød. Faktisk var der en god risiko for, at Hillerød ville blive holdt uden for. Da anlægget af banen blev vedtaget i 1861, var det ud fra tre forslag – kun et af dem betød, at der ville komme tog til Hillerød.

Det skete dog heldigvis – og om få dage er det altså 150 år siden at Hillerød endelig blev jernbaneby og derved trådte ind i den moderne tidsalder.

Banen blev bygget ved håndkraft. Fotografiet her er taget af Carl Ratsach og er ganske givet ikke fra byggeriet af Nordbanen - men snarere fra anlægget af enten Frederiksværksbanen eller den grundstødte Frederikssundsbane. Men metodere har været stort set de samme, som da man byggede i 1864.

Banen blev bygget ved håndkraft. Fotografiet her er taget af Carl Ratsach og er ganske givet ikke fra byggeriet af Nordbanen - men snarere fra anlægget af enten Frederiksværksbanen eller den grundstødte Frederikssundsbane. Men metodere har været stort set de samme, som da man byggede i 1864.

I dag taler man om at få skabt gennemgående spor, så togene nordfra kan komme til det ny sygehus. Tidligere har jernbanesporene gået hele vejen igennem. Postkort fra Lennart Webers samling.

I dag taler man om at få skabt gennemgående spor, så togene nordfra kan komme til det ny sygehus. Tidligere har jernbanesporene gået hele vejen igennem. Postkort fra Lennart Webers samling.

Ventesalen har kendt bedre dage - i dag står den hærget hen, men tidligere har den faktisk været ganske charmerende. Postkort fra Lennart Webers samling.

Ventesalen har kendt bedre dage - i dag står den hærget hen, men tidligere har den faktisk været ganske charmerende. Postkort fra Lennart Webers samling.

Publiceret 25 May 2014 08:00

SENESTE TV