Keen Heick-Abildhauges foto Age 79//Nina vandt publikumsprisen.

Keen Heick-Abildhauges foto Age 79//Nina vandt publikumsprisen.

Fotografi af 79-årige Nina vandt publikumspris

Fredag fandt de sidste prisuddelinger i Portræt Nu!-udstillingen

Af
Tim Panduro

Fredag eftermiddag fik et par kunstnere en rar start på weekenden. Her blev de to sidste priser i Brygger Jacobsens Portrætkonkurrence uddelt som markering af afslutningen af udstillingen Portræt Nu!, der viser en stribe af de indsendte værker.
De sidste par måneder har de besøgende i udstillingen haft mulighed for at stemme på deres yndlingsportræt blandt de 127 udstillede portrætter. Stemmerne er nu gjort op, og vinderen blev fotografiet ”Age 79//Nina” af Keen Heick-Abildhauge.


Publikumsprisen

Publikum har haft mulighed for at stemme både ved hjælp af fysiske stemmesedler uddelt på museet samt elektronisk via QR-koder eller på internettet – en mulighed mange har benyttet.
I alt blev 2731 stemmer afgivet, og stemmerne er nu talt sammen.
Vinderen blev den danske fotograf Keen Heick-Abildhauge med fotografiet ”Age 79//Nina”.
Portrættet er en del af en portrætserie kaldet ”One Hundred Years – The Russian Portrait”, der består af 100 fotografier taget af russere i alle aldre, fra 1 år til 100 år. Heick-Abildhauge vinder, ud over æren, 10.000 kroner, der er sponsoreret af Nordea Hillerød.


Lone Reichs maleri Leonora var børnenes favorit.

Lone Reichs maleri Leonora var børnenes favorit.

Børnenes Portrætpris

Som noget helt nyt har børnene denne gang også kunnet give deres besyv med, idet museets yngste gæster har kunnet stemme på deres yndlingsportræt fra Portræt Nu! via særlige børnestemmesedler.
66 børn i alt har stemt, og vinderen blev Lone Reichs ”Leonora”, der forestiller et lille barn på en gynge. Reich vinder 5000 kroner.
 

Uenighed

Der er nærmest tradition for, at publikum er uenig med den professionelle jurys valg. Traditionen blev holdt i år.
Juryen valgte ved udstillingens start James Hagues portræt Iben som vinder af den store pris - men publikum har altså valgt helt anderledes.
Heller ikke juryens anden- eller tredjevalg eller de særpriser, der blev uddelt i forbindelse med udstillingsåbningen har overlap i forhold til publikums valg.

Publiceret 26 July 2013 15:30

SENESTE TV