Museumsdirektør Mette Skougaard ved åbningen af udstillingen på Erarta i Skt. Petersborg i sidste uge. Privatfoto

Museumsdirektør Mette Skougaard ved åbningen af udstillingen på Erarta i Skt. Petersborg i sidste uge. Privatfoto

Stor interesse for Portræt Nu! i Rusland

Interessen i Rusland var stor, da udstillingen med de russiske bidrag til Portræt Nu! åbnede på Erarta i Skt. Petersborg i sidste uge

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Det var tydeligt, at de nordiske deltagere i Portræt Nu! vil blive udfordret af de russiske kunstnere, da udstillingen åbnede på Erarta, museet for moderne kunst, i Skt. Petersborg i sidste uge.

Museumsdirektør Mette Skougaard, der klippede snoren ved åbningen, og museumsinspektør Søren Mentz, begge fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, deltog i åbningen af udstillingen med de russiske portrætter, der deltager i Brygger J. C. Jacobsens portrætkonkurrence.

Begejstret museumsdirektør

J. C. Jacobsens Portrætpris uddeles hvert andet år til en nordisk kunstner og i år er russiske kunstnere altså inviteret med i konkurrencen.

?Jeg er meget begejstrede for de russiske bidrag, der i flere tilfælde fortæller om den russiske historie og afspejler landets levevilkår. Mange af portrætterne viste også klart, at kunstnerne er godt skolet. Jeg har en klar forventning til at det bliver en spændende konkurrence. Niveauet er i år meget højt og vi har allerede modtaget mange bidrag. Sidste frist for indlevering er 28. februar hvor juryen så skal i gang med at bedømme de mange kunstværker. Vi glæder os til at vise de udvalgte russiske såvel som nordiske bidrag til offentligheden, når udstillingen Portræt Nu! åbner til maj?, siger museumsdirektør Mette Skougaard.

Den russiske udstilling er et samarbejde mellem Det Nationalhistoriske Museum, Baltika Bryggerier og Erarta museum og gallerier for samtidskunst i Skt. Petersborg.

Mette Skougaard afslører et af de udstillede billeder fra Portræt NU! i 2011, som var udstillet i Prinsessefløjen på Frederiksborg Slot. Her vil portrætterne også være at beskue i år.

Mette Skougaard afslører et af de udstillede billeder fra Portræt NU! i 2011, som var udstillet i Prinsessefløjen på Frederiksborg Slot. Her vil portrætterne også være at beskue i år.

20 portrætter udvalgt

Rusland har en stærk tradition indenfor portrætter. Det gik derfor ikke ubemærket hen, da udstillingen åbnede på Erarta, og to landsdækkende tv-stationer var meget interesserede i baggrunden for konkurrencen.

Museumsdirektør Mette Skougaard deltog derudover sammen med den internationale jury i udvælgelsen af de lidt over 20 portrætter, som skal deltage i udstillingen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Prisoverrækkelsen foregår i Riddersalen på Frederiksborg Slot den 3. maj, hvor de tre bedst placerede i hver kategori i portrætkonkurrencen Portræt Nu! bliver afsløret.

Prisoverrækkelsen foregår i Riddersalen på Frederiksborg Slot den 3. maj, hvor de tre bedst placerede i hver kategori i portrætkonkurrencen Portræt Nu! bliver afsløret.

Fakta om Brygger J. C. Jacobsens portrætpris

Portræt Nu! 2013 er fjerde gang, at Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg afholder portrætkonkurrencen. Tidligere har konkurrencen været for deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Færøerne og Island.

Som noget nyt i 2013 kan deltagere fra Rusland nu også deltage i kampen om portrætprisen. Portrætterne bliver bedømt af en international jury, og vinderen afsløres ved udstillingsåbningen den 3. maj 2013.

Hensigten med konkurrencen er at optimere interessen for portrætkunst, og alle billedkunstneriske medier er inviteret til at fortolke portrættet.

Publiceret 08 February 2013 15:00