Dilettant skilsmissefest i St. Lyngby

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

15 frivillige skuespillere og teknikere fra St. Lyngby IF er for tiden ved at lægge sidste hånd på prøverne til dilettantkomedien "Skilsmissefesten", som opføres i Arresøhus fredag den 23. marts og lørdag den 24. marts.

"Vi startede i St. Lyngby IF med dilettant helt tilbage i 1978. Vi får hvert år en mappe med stykker fra Dansk Teaterforening. Derefter vælger vi en komedie der passer til det antal af personer og køn der vil være med. Vi øver i toenhalv måned inden generalprøven den 23. marts. I år har vi også to helt unge med på henholdsvis 18 og 22 år", siger Henrik Kech, der er instruktør på forestillingen.

Billetprisen er fredag 90 kroner og lørdag 130 kroner, inklusiv bal.

Publiceret 14 March 2012 13:00