Ny omfartsvej ændrer busrute

Rute 600S omlægges på grund af ny omfartsvej ved Gørløse

På lørdag indvies den nye omfartsvej ved Gørløse, og det får indflydelse på busrute 600s.

Som følge af Vejdirektoratets arbejde med omfartsvejen, Roskildevej, bliver ruten omlagt i perioden mandag den 22. august til tirsdag den 1. november.

I denne periode vil 600S ikke kunne betjene centrum af Gørløse.

Det betyder, at 600S bliver nødt til at benytte Roskildevej og køre ind ad den store nye rundkørsel.

Herfra kan 600S køre op ad den nye vej til Hovedvejen, til venstre af hovedvejen, til venstre ned af stationsvej og herfra ud til Roskildevej igen.

I perioden vil passagerer kunne benytte et midlertidigt stoppested ved Gørløse Station.

Ændringen skyldes arbejdet med tilslutningen af Hovedvejen til Roskildevej.

Skulle der være spørgsmål i perioden kan de rettes til Hillerød Kommune på trafikvejogpark@hillerod.dk. Mdt

Publiceret 18 August 2011 13:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV