Loppemarkedet i St. Lyngby var godt besøgt med livlig handel.

Loppemarkedet i St. Lyngby var godt besøgt med livlig handel.

3000 betalende gæstede loppemarkedet i St. Lyngby

St. Lyngby IF venners store årlige loppemarked blev søndag besøgt af 2929 betalende gæster og omsætningen løb op i 355.278 kroner

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Endnu engang blev St. Lyngby IF venners loppemarked en stor succes. De godt 3000 besøgende gæster lagde lidt over 355.000 kroner i de mange lommer, madkasser og hvad der ellers blev brugt til at samle guldet op i. Foruden loppeeffekter, var der også pølser, burgere, flæskestegssandwich, kaffe, kager, øl, vand og meget mere. "Vi har det sidste halve år brugt over 3000 frivillige arbejdstimer. Da foreningen og loppemarkedet har eksisteret siden 1990, har vi nok i løbet af de 19 år samlet i nærheden af 2,5 millioner kroner sammen. Over 200 frivillige i alderen fra fem til 85 år, har bidraget med deres assistance på forskellig måde. Vi er glade for at vi her i St. Lyngby kan markere os så kraftigt på landkortet i kommunen i kraft af vores store loppemarked", siger Sejer Meldgaard, formand for vennerne. Med en omsætning på 355.278 kroner, bliver der cika 250.000 kroner til forenings- og ungdomsarbejdet i St. Lyngby IF.


Det kulinariske højdepunkt på loppemarkedet var Elinor Kirkegaards Præstegårdens æblekage til sølle 10 kroner for en stor portion med ægte flødeskum. Det er Elinor til højre.

Det kulinariske højdepunkt på loppemarkedet var Elinor Kirkegaards Præstegårdens æblekage til sølle 10 kroner for en stor portion med ægte flødeskum. Det er Elinor til højre.


Tænk hvem der hver dag kunne spille hjemme på værelset med dette prægtige stykke legetøj.

Tænk hvem der hver dag kunne spille hjemme på værelset med dette prægtige stykke legetøj.


Nej, vasen, som frivillig Jette Thrysøe her viser frem, var ikke fra Ming-perioden, men fra Ding-perioden. Så var det altså ikke en museumsgenstand, men nærmere til det muntre køkken.

Nej, vasen, som frivillig Jette Thrysøe her viser frem, var ikke fra Ming-perioden, men fra Ding-perioden. Så var det altså ikke en museumsgenstand, men nærmere til det muntre køkken.

Publiceret 28 September 2009 20:00