Stifer af Brøckhouse, Allan Poulsen (tv i billedet), vil gerne starte et brygværtshus et sted i Hillerød - når tiderne engang bliver til det. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Stifer af Brøckhouse, Allan Poulsen (tv i billedet), vil gerne starte et brygværtshus et sted i Hillerød - når tiderne engang bliver til det. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Navnet Brøckhouse kan overleve trods lukning af bryggeri

Købere forhandler om at overtage navnet Brøckhouse - og stifteren overvejer et brygværtshus i Hillerød

Af
Tim Panduro

Selv om bryggeriet Brøckhouse på Høgevej lukker, og bryggeriudstyret bliver spredt for alle vinde, kan navnet komme til at overleve. "Vi forhandler med nogle, der overvejer at købe navnet og fortsætte en produktion af øl," siger stifter og medejer Allan Poulsen. Det drejer sig om folk, der ikke kommer fra Hillerød. Allan Poulsen overvejer da også selv at holde sig til øllet. "Jeg vil gerne starte et brygværtshus et sted i Hillerød, og jeg ville gerne selv købe navnet af boet, så man kunne starte værtshus, når det bliver bedre tider. For lige nu er tiderne ikke til det." Brøckhouse fik sin spæde start i Allan Poulsens kælder i hjemmet i Gadevang. Herfra gik det fremad, og inspireret af især Brøckhouse startede mange andre danskere mikrobryggerier rundt omkring i landet - og det førte til det noget mere brogede og varierede ølmarked, vi har i Danmark i dag. Men nu er én af pionerene på det danske mikro-brygmarked altså fortid...

null

Publiceret 03 March 2009 09:45