Det trak ud med at meddele offentligheden, hvem den kommende borgmester bliver i Hillerød, men parterne brugte det meste af tiden på at diskutere nye udvalg med udgangspunkt i valgkampens temaer. Arkivfoto: Claus Beyer
Det trak ud med at meddele offentligheden, hvem den kommende borgmester bliver i Hillerød, men parterne brugte det meste af tiden på at diskutere nye udvalg med udgangspunkt i valgkampens temaer. Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye udvalg på vej: Venstre får flest formandsposter

Socialdemokratiet og Venstre har indgået en aftale om fordeling af udvalgsposter

Der bliver stadig arbejdet hårdt på at finde den endelige, nye konstituering i Hillerød Kommune.

Det står klart, at Kirsten Jensen (S) indtager borgmesterstolen 1. januar og fire år frem, og Klaus Markussen (V) bliver 1. viceborgmester.

Derudover er de to konstitueringspartier, Venstre og Socialdemokratiet, blevet enige om hvilke nye, stående udvalg, kommunen skal have de næste fire år. Der skal blandt andet oprettes et nyt udvalg med udgangspunkt i arkitektur, byplan og trafik, og et nyt udvalg med navnet 'Natur, Miljø og Klima'.

Læs også: Radikale ville have Kirsten Jensen som borgmester

Hvem, der skal have formandsposterne i de forskellige udvalg, er også fordelt. Venstre får mulighed for at indtage formandsposten i flest udvalg som en del af aftalen, når nu Socialdemokratiet indtager den magtfulde borgmesterpost.

Nu er den kommende borgmester Kirsten Jensen i færd med at lægge navnepuslespillet for den kommende konstituering, fortæller hun Hillerød Posten:

“Vi er i fuld gang med at med både Radikale, SF, Enhedslisten og vores egne fra Socialdemokratiet for at se på, hvem der passer bedst ind i hvilke udvalg. Hvornår vi har noget på plads, er svært at sige”.

Hun er meget glad for den nye aftale om udvalg:

“Mange udvalg kommer til at hedde noget andet med udgangspunkt i, hvad vi har talt om i valgkampen. For eksempel vil idrætten gerne kaste noget mere lys på sig selv, så vi har lavet et nyt udvalg med navnet 'Idræt og Sundhed'. Det er et forsøg på at afspejle nogle af de klare meldinger og debat, der var under valgkampen,” siger hun.

Stor interesse i at indstille fælles løsning til byrådet

Venstre kan på den anden side fordele udvalgsposter til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Konservative. Og partiet har mest dele ud af, og samtidig har Venstre flertal med fem ud af ni medlemmer i magtfulde Økonomiudvalg. S og V håber, at alle partier bliver repræsenteret.

“Det er noget, vi har talt meget om i valgkampen, at der skal være indflydelse til alle partier. Vi skal samarbejde, og de stemmer, som borgerne afgiver, skal have betydning i konstitueringen - det kommer de i høj grad til at få,” siger Kirsten Jensen.

Læs også: Nu er kvinderne i undertal i byrådet

Da udvalgene har et ulige antal medlemmer, kan blå eller rød fløj få flertal i udvalgene, men i sidste ende skal beslutningerne prøves i byrådet:

“Udvalgene kommer til at have en stor interesse i at indstille en fælles løsning til byrådet, og de vil gøre sig umage med at blive enige i udvalgene, inden en sag kommer i byrådet. 

Kirsten Jensen er glad for samarbejdet med Venstre:

“De ville selvfølgelig gerne have, at billedet var spejlvendt, så de kunne have fået borgmesterposten. Men jeg synes, de har taget det meget pænt - sportsligt hvis man kan bruge det ord. De har haft en konstruktiv tilgang - det vil jeg gerne kvittere for. Vi kommer til at arbejde tæt sammen, og Venstre kommer til at tage et stort ansvar i byrådet,” siger hun.

Ville du hellere have lavet en konstituering med de røde partier?

“Nej, det ville jeg ikke. Jeg vil helst lave denne konstituering og jeg er glad for, at Radikale har insisteret så hårdt på det, så ingen af os havde mulighed for at løbe uden om. De pegede på mig, og det billede blev der ikke rørt ved. Men Venstre blev i rummet - tak for det! De var skuffede, men ikke vrede, og de gik ikke deres vej. Det er meget flot, og jeg er glad for, at de blev der,” siger Kirsten Jensen, som mener, at byrådet i så fald kunne være blevet splittet igen.

Melding trak ud

Selvom det trak ud med, at offentligheden fik kendskab til, hvem der skulle blive Hillerøds kommende borgmester - så lå det faktisk ret hurtigt klart bag de lukkede døre:

“Vi brugte det meste af tiden på at omsætte valgkampens temaer til samarbejde. Men det er et skrøbeligt øjeblik, når man forhandler,” siger Kirsten Jensen.

Hillerød Posten følger op med en kommentar fra Klaus Markussen snarest

Socialdemokratiets og Venstres aftale: 

  • Borgmester: Kirsten Jensen (S)
  • Viceborgmester: Klaus Markussen (V)
  • 2. viceborgmester: V

Økonomiudvalget: Ni medlemmer, heraf får V fem, og S får fire.

Stående udvalg med hver fem medlemmer:

  • 'Arkitektur, Byplan og Trafik': Formand: V. Næstformand: S
  • 'Børn, Unge og Familie': Formand: V. Næstformand: S
  • 'Erhverv, Beskæftigelse og Turisme': Formand: V. Næstformand: S
  • 'Omsorg og Livskraft': Formand: S. Næstformand: V
  • 'Natur, Miljø og Klima': Formand: S. Næstformand: V
  • 'Kultur og Fritid': Formand: S. Næstformand: V
  • 'Idræt og Sundhed': Formand: V. Næstformand: S

Derudover:

  • Folkeoplysningsudvalget, tre medlemmer: Formand S. Dernæst: S og V
  • Børn og Unge, to medlemmer: Formand: V. Næstformand: S
  • Hillerød Forsyning, seks medlemmer: Formand V, næstformand S
  • Paragraf 17, stk. 4-udvalg om borgerinddragelse: Formand: V
  • Paragraf 17, stk. 4-udvalget om forebyggelse af bandevirksomhed opretholdes

Publiceret: 24. November 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt