Et rådgivningsfirma har set nærmere på, hvordan man lettere kan vise turister og andre besøgende vej gennem Hillerøds bymidte. Arkivfoto
Et rådgivningsfirma har set nærmere på, hvordan man lettere kan vise turister og andre besøgende vej gennem Hillerøds bymidte. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye skilte skal vise turister vej i Hillerød

Byrådet godkendte ny vejvisning til 150.000 kroner. Skiltene skal sættes op til efteråret

Det skal være lettere for turister og besøgende at finde vej i Hillerød.

Derfor skød byråd forleden opstarten af en ny vejvisning til Hillerøds bymidte i gang. Der er afsat 150.000 kroner til det nye projekt, som formand for Teknik- og miljøudvalget kaldte “rigtig godt” på byrådsmødet 21. juni.

Projektet er en del af bykernevisionen 'Fra Købstad til Mødestad – Nordsjællands handelscentrum', hvor et af fokusområderne er at skabe 'flow' i bymidten. Det skal vejvisningen understøtte. Samtidig skal byens tilbud og særlige steder i højere grad præsenteres for de besøgende.

Oplevelseruter

'Bark Rådgivning' har udarbejdet en analyse af vejvisning, som er målrettet Hillerød bymidte. Analysen indeholder konkrete anbefalinger til skiltedesign og placering i bymidten.

De anbefaler, at der placeres infotavler ved slottet og stationen. Her skal der være et samlet overblik over byen med forskellige ruter, attraktioner og oplevelser. Der skal også udarbejdes en designmanual, som tager udgangspunkt i Hillerøds identitet som slotsby. Desuden skal der produceres skilte og skulpturelle pejlemærker, som skaber et samlet rutesystem, der binder byens oplevelser og ruter sammen, for eksempel slotsruten, handelsruten, den grønne rute, kulturruten, Parforceruten, uddannelsesruten med mere, fremgår det af sagsfremstillingen til byrådet.

Miljø- og teknikudvalget skal godkende design og placering af skilte til efteråret, og skiltene forventes at blive sat op fra oktober.

Efter de 150.000 kroner er betalt, er der yderligere en million kroner tilbage til at friske bymidten op.

Publiceret: 05. Juli 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!