På grund af sidsteøjebliksændringer i s-togsdriften på hillerødbanen kan passagerer, der skal skifte fra Lokalbanen og busser, få længere ventetid. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
På grund af sidsteøjebliksændringer i s-togsdriften på hillerødbanen kan passagerer, der skal skifte fra Lokalbanen og busser, få længere ventetid. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny køreplan giver længere ventetid

S-togenes signalproblemer kan betyde længere ventetid for passagerer, når ny køreplan træder i kraft

Når den nye køreplan for busser og lokaltog træder i kraft 30. januar, vil det betyde længere ventetid ved skift mellem bus, lokaltog og S-tog på strækninger mellem Jægersborg og Hillerød.

Det skriver Movia i en pressemeddelelse.

Det gælder særligt rejsende til og fra Holte og Hillerød stationer samt passagerer, der rejser aften og weekender på strækninger mellem Jægersborg og Hillerød.

Den nye køreplan gælder både for busser, lokaltog og S-tog og giver ændringer på en række buslinjer og lokalbaner med alt fra nye afgangstider til ændrede afgange og nye busruter.

Movia tilrettelægger bussernes og lokaltogenes køreplan i samarbejde med DSB, så der sikres bedst mulig sammenhæng på tværs af bus, lokaltog og S-tog.

Men særligt én ting er gået skævt i planlægningen, skriver Movia:

"Trods et godt planlægningsforløb op mod køreplanskiftet 30. januar har det desværre været nødvendigt at ændre køreplanerne i sidste øjeblik som følge af det nye signalsystem på strækningen mellem Hillerød og Jægersborg. Det skyldes, at signalsystemet medfører længere køretid for S-togene på op til 1 til 5 minutter i begge retninger".

Movia "har ikke mulighed for at tilpasse køreplaner til den nye S-togs køreplan med så kort varsel," lyder det endvidere.

Busruter omlægges

Samtidig med køreplanskiftet 30. januar gennemføres de tilpasninger i busdriften, Region Hovedstaden besluttede i slutningen af 2016. Flere natbuslinjer omlægges til at køre som S-busser. Linje 150S, 250S, 350S og 360R får natbetjening, og andre natbusser nedlægges.

Man vil fortsat kunne benytte S-tog eller metro om natten.

Information om ændringer kan findes på dinoffentligetransport.dk og rejseplanen.dk. Derudover er der information på hængeskilte og infoskærme i busserne, samt på de count down moduler, hvor natbusserne nedlægges og på 200S.

Movia beklager i meddelelsen den ulejlighed, som den ændrede køreplan forårsager for passagererne. Mdt

Publiceret: 27. Januar 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt