Hillerøds nye brugtvognsforhandler, Carplace, er åbnet på Vølundsvej 1. Fra venstre er det Philip Lange, Brian Holting og Mads Borg. Foto: Martin Warming
Hillerøds nye brugtvognsforhandler, Carplace, er åbnet på Vølundsvej 1. Fra venstre er det Philip Lange, Brian Holting og Mads Borg. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny brugtvognsforhandler: ”Vi vil være med til at hæve standarden”

Tre unge mænd i starten af 30’erne har sagt deres gode jobs op for at forfølge deres drøm og har åbnet Carplace A/S

En ny brugtvognsforhandler har set dagens lys i industrikvarteret i Hillerød.

Det er de tre tidligere kolleger - og gode venner - Philip Lange, Brian Nolting og Mads Borg, der har slået dørene op til Carplace A/S på Vølundsvej 1. De tre unge mænd, der alle er i starten af 30'erne, har i flere år talt om at åbne noget sammen. Og nu er drømmen altså blevet til virkelighed.

“Vi har gået med ideen i nogle år, og nu har vi har sagt vores gode jobs op for at forfølge vores drøm,” fortæller Philip Lange.

“Vi vil godt være med til at hæve standarden for, hvad man kan opleve hos nogle af vores kolleger. Vi kommer alle tre fra store bilhuse, så vi er vant til at blive målt og vejet, og vi ved, hvor vigtigt der er at give kunderne god service og den rigtige vejledning,” tilføjer Brian Nolting.

Eget værksted

Carplace A/S har også eget værksted, hvor det primært vil være den nye bilforretnings egne kunder, der vil blive serviceret.

“Vi skal være en seriøs bilforretning med salg af nyere brugte biler. Mærkerne vil hovedsageligt være Audi, VW, BMW og Mercedes, men det vil også være muligt at finde andre bilmærker hos os. Fælles for dem alle er, at det er topklargjorte biler, og det vigtigste for os er, at det er gode, brugte biler, der typisk er mellem et og seks år gamle, og at de er gennemgået fra a til z, inden vi sætter dem til salg,” lyder det fra Mads Borg.

Hillerøds nye brugtvognsforhandler har allerede slået dørene op, og på lørdag inviterer Philip, Brian og Mads alle interesserede til at kigge forbi til åbent hus mellem klokken 11 og 15, hvor der vil være lidt til både ganen og halsen.

Publiceret: 21. Marts 2017 05:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere