Holschers Tegnestue har udarbejdet et skitsegrundlag for disponeringen af lokalplanområdet.
Holschers Tegnestue har udarbejdet et skitsegrundlag for disponeringen af lokalplanområdet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu skal der gang i stationsområdet

Kommende lokalplan skal skabe mere plads til boligbyggerier ved Carlsbergvej

Der skal gang i boligbyggeriet ved Hillerød Station.

Det er i hvert fald hensigten med en ny lokalplan, som skal udarbejdes for området mellem stationen og Carlsbergvej.

Den seneste lokalplan for området ved Hillerød Campus er ellers blot omkring seks år gammel. Men målet bag planen er endnu ikke opfyldt, forklarer borgmester Dorte Meldgaard (K):

"Der har været afsat plads til at få flere uddannelser ind, men efterspørgslen har ikke været stor. Det er den til gengæld efter at bygge boliger," siger hun.

Mere plads til boliger

Ifølge forvaltningens sagsfremstilling til det seneste Økonomiudvalgsmøde er det både kommunen og partnerne Freja Ejendomme A/S og DSB erhvervsudvikling A/S, som ønsker i højere grad at udvikle Campusområdet til boligformål.

Det kan ske ved at lave mindre ændringer af byggefelternes geometri, så de bliver lettere at udnytte til boligformål.

Der er forhandlinger i gang med Lejerbo om at etablere endnu en boligblok til almennyttige boliger. Derudover har der været "stor interesse fra to øvrige udviklere, som begge ønsker at købe de resterende byggefelter delt imellem sig og udvikle dem udelukkende til boligformål,", oplyser forvaltningen.

Ingen nye uddannelser - indtil videre

Visionen med området er et campusområde med flere uddannelser, men siden ingen uddannelser er kommet til siden 2010, vil det skabe ny energi at lave en ny lokalplan.

"Vi vil stadig gerne have flere uddannelser ind, og vi lukker heller ikke af for det. Der vil stadig være mulighed for, at interesserede kan komme ind. Men vi vil også gerne have flere boliger - rigtig gerne ungdomsboliger og små, billige boliger, som også er på vej," siger Dorte Meldgaard.

Stadig mulighed for det

I hvert fald er variationen vigtig, understreger hun, og der skal både være plads til boliger, undervisning, kulturelle formål, kontorer, cafeer, daginstitutioner med videre. Der er desuden stadig afsat plads til en dagligvarebutik, som der dog endnu ikke er noget nyt om.

"Campus er velfungerende og stor, og der er mange uddannelser samlet i området nu. Så nu må vi justere og gøre mere plads til boliger, og skulle der så komme nogen og spørge efter plads til uddannelser, så er der stadig mulighed for det," siger hun.

En anden vigtig årsag til, at der skal en ny lokalplan til, er at vejadgangen til området er ændret, efter et politisk flertal i byrådet i januar 2016 valgte at droppe en omdiskuteret vej via Mathildeparken, så der nu kun bliver adgang via et nyt kryds på Carlsbergvej.

Økonomiudvalget godkendte indstillingen om, at en ny lokalplan skal til politisk behandling.

Publiceret: 11. Januar 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere