Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nordsjælland Håndbold skal på hospitalets Børneafdeling

Tre virksomheder søger for juleunderholdning på Børneafdelingen i Hillerød

Af Claus Beyer

Børn elsker julen, men det er desværre ikke alle, der kan være hjemme hos familien. Nogle er syge, og må tilbringe julen på hospitalet. Tre lokale virksomheder, BB Rekruttering, Nordea, Hillerød og Nordsjælland Håndbold har derfor gået ind i et samarbejde for at glæde alle børn på Børneafdelingen på Hillerød Sygehus.

Onsdag den 20. december bliver der afholdt et nyt arrangement – 'Jul på Børneafdelingen'.

”Arrangementet er fra klokken 14 til klokken 16 hvor vi håber, at børnene i nogle timer, kan glemme deres ophold på sygehuset, og udskifte det med glæde og spændende optræden, oplyser Nordsjælland Håndbolds direktør, Lars Gjøls-Andersen, på vegne af de tre virksomheder.

Det vil være ligaspillere fra Nordsjælland Håndbold, heriblandt flere af de store profiler, som besøger børnene for at fortælle om deres sport og give autografer. Julemanden kommer også og laver julehygge, og han har godteposer og gaver med til børnene i sin store sæk. Tryllekunstneren Sune Lillebroe vil vise børnene nogle af de mest fantastiske tricks.

Arrangementet vil blive afsluttet med en overraskelse til selve afdelingen. CB

Publiceret: 19. December 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt