Nordsjælland Håndbolds Dan Beck Hansen scorede seks mål mod Aarhus. Arkivfoto: Claus Beyer
Nordsjælland Håndbolds Dan Beck Hansen scorede seks mål mod Aarhus. Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nordsjælland Håndbold indtog ligaen med storsejr over Århus

Ligaen blev skudt godt i gang i Helsinge Hallen

NH-Århus

Målscore: Johan Meklenborg 8, heraf 3 på straffe, Nicolai Pedersen og Dan Beck Hansen hver 6, Lasse Uth, Aku Kreutzmann og Nichals Poulsen hver 3, Mike Jensen, Carl-Emil Haunstruop og Jesper Dahl hver 1 mål.
Udvisninger: 4 til NH og 2 til Århus.

Omkring 600 tilskuere oplevede i lørdags i Helsinge Hallen Nordsjælland Håndbold komme perfekt fra start i Håndboldligaen.

Håndboldklubben kæmpede sig i april tilbage i ligaen, og nu skulle holdet altså igen spille ligahåndbold i bedste række - første kamp mod Århus Håndbold, som trænes af træner Erik Veje.

De to hold fulgtes ad langt ind i første halvleg, hvor det i starten var Århus Håndbold, der førte, men efter 20 minutter bragte Nordsjælland Håndbold sig i front, og det blev holdet ved med resten af kampen.

Nordsjælland Håndbold øgede støt og roligt føringen, således at de kunne gå til halvleg med en føring på 17–12.

“Det var en gedigen holdindsats, og ikke mindst en storspillende Mike Jensen i målet. Han fik ved flere lejligheder vist sit store potentiale,” skriver klubben i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Solen skinnede over Hillerød Kræmmermarked

Spare de garvede

Som anden halvleg skred frem, øgede Nordsjælland Håndbold forspringet. Det tætteste, Århus kom, var ved stillingen 18–14. Træner Ian Marko Fog kunne endda spare et par af de mest garvede spillere, således at de kunne være klar igen til slutfasen, hvor Nordsjælland Håndbold flere gange var foran med otte mål.

Slutresultat blev 32–25, og de første to point kom ind på kontoen.

Nordsjælland Håndbold roser spillerne for deres vilje og gejst:

“Alle spillere gjorde en flot indsats, men én skal dog fremhæves, og det er Mike Jensen, vores tilbagevendte målmand. Han stod en mega flot kamp og blev fortjent kampens spiller,” lyder det fra klubben.

Næste kamp er udekamp mod Ålborg på fredag 8. september. Mdt

Publiceret: 04. September 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere