Lørdag var solen fremme over festivalpladsen. Foto: Simon Zarlang
Lørdag var solen fremme over festivalpladsen. Foto: Simon Zarlang
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

New Note: Fin festival trods regnudfordringer

New Note Festival fik ikke udsolgt i år, men det var tæt på - og samlet set blev det en rigtig god festival, siger talsmand

Regnen gav i år nogle udfordringer for New Note Festival, men det spolerede ikke, at det samlet set blev en rigtig god festival.

Det siger booker og programlægger Peder Raarup Jensen fra festivalen til Hillerød Posten mandag, hvor han og de andre frivillige er i færd med at pakke det sidste grej ned på Klaverfabrikken.

“Vi har haft nogle virkelig gode koncerter, og både publikum og musikere har været glade. Så det har været et godt år, selvom vi var lidt udfordrede med vejret torsdag og fredag”.

Især torsdag fik festivalen en ordentlig skylle med skybrud og tordenvejr om eftermiddagen.

“Det betød, at vores udendørs scene måtte lukke midlertidigt. Vi havde simpelthen ikke strøm på scenen, så vi måtte skubbe den ene koncert lidt og indhente noget tid i den anden ende,” siger Peder Raarup Jensen.

Da orkestret Tårn holdt lydprøve, begyndte det at vælte ned med regn, fortæller han:

“Men da vi fik dem på scenen igen, kom solen frem. Det var nærmest helt symbolsk og virkelig smukt. Det endte med, de havde solbriller på under koncerten, så det var skønt”.

Ikke udsolgt

Regnvejret har sandsynligvis også spillet lidt ind, når det gjaldt billetsalget. For New Note Festival har haft udsolgt de sidste to år, men i år var det kun tæt på. Bygerne kan have fået de gæster, som ellers ville have købt en billet i døren på dagen, til at blive hjemme.

“Torsdag og fredag havde vi ikke så mange gæster i dagtimerne, som vi plejer, men begge aftener var der godt fyldt op. Vi ramte ikke helt udsolgt i år, men billetsalget er gået godt. Så vi har nok kunnet mærke regnvejret på billetsalget, men ikke så meget, at det bliver et problem rent økonomisk,” siger Peder Raarup Jensen.

Publikum har også taget godt imod festivalens nye tiltag med endagsbilletter:

“Det er dejligt at mærke, at langt de fleste køber en partoutbillet i forsalg, men det var fint at mærke, at nogle havde mulighed for at komme forbi og købe en billet til en enkelt dag i døren. Så det tror jeg, vi vil fortsætte med næste år,” siger bookeren.

Stemningen var god - især i solskinnet. Foto: Simon Zarlang
Stemningen var god - især i solskinnet. Foto: Simon Zarlang

Større scene

Festivalens nye store udendørs scene er også kommet for at blive frem for de tidligere års to mindre scener.

“Lige bortset fra skybruddet torsdag har det fungeret virkelig godt. Vi har haft mulighed for nogle større produktioner og for at iscenesætte bands på en bedre måde. Så det har også givet publikum en bedre oplevelse,” siger han.

Nikolaj Vonsild er forgrunden for Cancer. Foto: Josefine Kronhøj
Nikolaj Vonsild er forgrunden for Cancer. Foto: Josefine Kronhøj
Foto: Josefine Kronhøj
Foto: Josefine Kronhøj
Foto: Josefine Kronhøj
Foto: Josefine Kronhøj
Publiceret: 08. August 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere