Foreninger er tidligere mødets, som her til Frivilligbørs i 2015, men Netværks- og inspirationsdagen er det første tværgående arrangement. Pressefoto
Foreninger er tidligere mødets, som her til Frivilligbørs i 2015, men Netværks- og inspirationsdagen er det første tværgående arrangement. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Netværksdag for foreninger: “Vi er stærkere, når vi samarbejder”

Første tværgående netværksdag for frivillige

Alle frivillige og foreningsaktive inviteres til inspirations- og netværksdag lørdag 25. november klokken 9.30 til 15 i Frederiksborgcentret på Milnersvej 39.

Arrangementet er for alle, der er frivillige eller på anden vis aktive i foreninger, som arbejder med børn, unge, voksne og ældre, og som har lyst til at lære nyt i selskab med andre engagerede medborgere.

Det er en unik mulighed for foreninger og frivillige til at dele erfaringer på tværs, lære noget fra andre og måske opdage nye veje at samarbejde på.

Håber på synergi

Jørgen Nielsen, formand for HSI, udtaler på vegne af arrangørgruppen i en pressemeddelelse, at ”motivationen for at gå sammen på tværs af foreningslivet om at planlægge sådan en dag er dels, at vi kan nå mange flere frivillige i hele kommunen med et rigtig godt tilbud. Dels håber vi at bidrage til at skabe større kendskab og forhåbentlig synergi og samarbejde mellem flere foreninger i Hillerød”.

Programmet byder på et oplæg af Ingerfair om 'De seks frivilligtyper' samt workshops om blandt andet 'Sådan engagerer du flere frivillige i hverdagens aktiviteter', 'Vejen til et mere mangfoldigt foreningsliv' samt 'Unge og frivillighedskultur'.

”Vi håber at se en masse foreninger gå hjem fra arrangementet med nye ideer og tanker til, hvordan de kan videreudvikle deres koncept og få hjælp til de udfordringer, der kan være i hverdagen,” tilføjer Jørgen Nielsen.

Inspirations- og netværksdagen er arrangeret af Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger, Børne- og Ungesammenslutningen, Kulturlivet og Frivilligcenter Hillerød.

Støtte fra § 18

Arrangementet er blevet til blandt andet med økonomisk støtte fra paragraf 18-puljen under Kultur og Udvikling, Hillerød Kommune.

Læs mere om arrangementet på frivilligcenter-hillerod.dk og på Facebook: Inspirationsdag for foreninger.

Man kan tilmelde sig arrangementet ved at skrive til epost@frivilligcenter-hillerod.dk. jbe

Publiceret: 12. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt