Arkivfoto: Lars Schmidt
Arkivfoto: Lars Schmidt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mindeord om Vibeke Dilling Tortzen: Et farverigt mennesker er ikke mere

Et farverigt menneske, en vidende, nysgerrig og festlig Hillerødborger er ikke mere. Vibeke Dilling Tortzen er død, 91 år gammel.

Vibeke Dilling Tortzen var kendt af rigtig mange. Om ikke personligt, så som det farverige indslag i gadebilledet. Altid ulasteligt klædt i farverige gevandter og flotte hatte, altid engageret og nysgerrig. Hun må nok være den borger i Hillerød, der har overværet allerflest byrådsmøder. Ikke bare som politiker, da hun selv havde plads i byrådet som radikal politiker (siden skiftede hun parti til Venstre), men også som interesseret og engageret borger har hun på møde efter møde lyttet til politiske diskussioner om Hillerød og kommunens udvikling.

Hele sit liv levede Vibeke Dilling Tortzen i Hillerød. Derfor var det også naturligt, at hun forrige sommer prydede plakater og busstandere i hele byen som en af frontpersonerne i kampagnen ”Ask Me, I"m a local”, hvor lokale med et badge på tøjet signalerede til turister, at man blot kunne spørge dem om hjælp.

For sådan var Vibeke Dilling Tortzen. Imødekommende og altid interesseret i at hjælpe og fortælle om den by, hun var så stor en del af. Så stor og vigtig, at hun i 2007 modtog Hillerød Kommunes kulturpris for sit engagement og store indsats for kulturen.

Hun var under Danmarks besættelse engageret i modstandsbevægelsen, og hun var initiativtager til det Æresborgerbrev, en række borgere modtog fra Hillerød Kommune i forbindelse med 60-års dagen for Danmarks befrielse.

Vibeke Dilling Tortzen var uddannet bibliotekar og sad i en periode i byrådet. I dag er det hendes søn, Tue Tortzen, der fører den politiske tradition videre i byrådet, om end for et andet parti.

Vi vil huske Vibeke Dilling Tortzen som en engageret og aktiv borger, der også på en helt almindelig regnvejrsdag gjorde det lidt mere festligt og farverigt at bo i Hillerød.

Æret være hendes minde.

Borgmester Dorte Meldgaard

Kultur og fritidsudvalgsformand Peder Bisgaard

Publiceret: 12. Januar 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere