Borgmester Dorte Meldgaard synes, at det er ok, at unge hygger sig i institutionerne efter lukketid - men de skal opføre sig ordentligt. Privatfoto
Borgmester Dorte Meldgaard synes, at det er ok, at unge hygger sig i institutionerne efter lukketid - men de skal opføre sig ordentligt. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Meldgaard om hærværk: "En institution skal ikke være et fort"

Borgmesteren opfordrer de personer, der står bag de mange hærværksepisoder i Myretuen, til at stoppe med det samme

Hillerød borgmester, Dorte Meldgaard (K) er godt gammeldags sur over de mange hærværksepisoder, der har været i institutionen Myretuen i Skævinge.

“Jeg er simpelthen så sur over, at der er nogen går og ødelægger vores alle sammens ting og ejendom på den her måde. Vi har åbne legepladser i vores institutioner mange steder i kommunen, så de kan bruges af andre efter klokken 17 og i princippet også af unge mennesker, der vil have et sted, hvor de kan sidde og hygge sig. Men det mindste, man kan forlange, er, at de rydder op efter sig selv og ikke smadrer og ødelægger ting”, siger Dorte Meldgaard.

Fik du læst: Café København genopstår med ny ejer

Hun håber, at 'gerningsmændene' vil tænke sig om en ekstra gang, inden de begår hærværk i institutionen igen. I sidste ende må kommunen låse af, og det vil være rigtig ærgerligt, mener Dorte Meldgaard.

“Jeg synes, det er en rigtig god løsning, at andre kan få glæde af vores institutions-legepladser udenfor åbningstid, og jeg synes, det vil være rigtig ærgerligt, hvis det ender med, at vi må låse af for at undgå hærværk i vores institutioner. En institution skal ikke være et fort med høje hegn og låse over det hele”, siger borgmesteren og tilføjer:

“Det værste, der kan ske, er, at et barn træder et glasskår op i foden eller skærer sig på noget, der er blevet smadret. Jeg vil derfor kraftigt opfordre dem, der står bag, til at stoppe det her med det samme, inden der er nogen, der kommer til skade”.

Dorte Meldgaard fortæller til Hillerød Posten, at SSP er orienteret om situationen, og hun opfordrer naboer, forældre og andre netværk til at være særligt opmærksomme på, hvad der foregår i lokalsamfundet, så der kan blive sat en stopper for hærværket.

Publiceret: 16. Juli 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!