Der er både hoppeborg og dans til de yngste gæster på årets Østfestival, som starter på onsdag. Arkivfoto: Claus Beyer
Der er både hoppeborg og dans til de yngste gæster på årets Østfestival, som starter på onsdag. Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Masser af tilbud på årets Østfestival

Østfestival 2017 byder på både streetsport, dans og ansigtsmaling for børn og unge

Streetfodbold, musikværksted, afrikansk dans, ansigtsmaling, orienteringsløb, bordfodbold, boksning, freestyle battle, danseworkshop, sjove lege og bålhygge, workshop for murer- og tømrerhåndværk og sprogfitness.

Antallet af tilbud til børn og unge er alenlangt på årets Østfestival, som finder sted 2.-5. august i Hillerød Øst.

Der er også tilbud for voksne - de første to dage i form af fælleslæsning og litteraturquiz. Det foregår i krea- og biblioteksteltet, hvor unge og gamle kan mødes, og hvor biblioteket skaber hyggestemning sammen med frivillige og plejecentret Skovhusets beboere. Mange af de voksne vil også være frivillige, der - hvis de ikke har meldt sig før festivalen - kan melde sig under festivalen og høre, om der er brug for deres hjælp.

Styltesigne og mavedans

På pladsen, der ligger på det grønne område mellem Grønnevang Skole, afdeling Østervang, og Østhuset, bliver en række telte eller pavilloner sat op. I det store cirkustelt vil der hver aften være musikalsk underholdning, men der bydes også på Styltesigne, mavedans, den syriske rapper Mohamad Gida samt afsluttende koncert lørdag aften med Skilo, Durani, Question Mark, Bethuel, Aji og Fazli.

I Østhusteltet bliver der slush ice, popcorn, hygge og spil, der vil være hoppeborg, bål og snobrød, pandekager, fællesmaleri, Falck med en brandbil, en pavillon med førstehjælp, og så vil et par af Hillerøds håndværkere stille med en workshop, så man kan prøve sin evner af som henholdsvis murer og tømrer.

Igen kan alle købe billig og lækker mad på festivalen. Arkivfoto: Claus Beyer
Igen kan alle købe billig og lækker mad på festivalen. Arkivfoto: Claus Beyer

Bæredygtig festival

Østfestivalen bliver i år en bæredygtig festival med affaldssortering, der er indkøbt genbrugstallerkner og - bestik, og man opfordres til at genbruge vandflasker. Tre børn vil blive primus motorer i genbrugsprojektet, og Hillerød Forsyning vil levere beholdere, idet forsyningen anser Østfestivalen for en formidlingsopgave. Der skal ved næste års festival arbejdes videre med bæredygtighed, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Bag snobrød, spil bordfodbold og kom til sprogfitness. Det er blandt tilbuddene på Østfestivalen i år. Arkivfoto: Claus Beyer
Bag snobrød, spil bordfodbold og kom til sprogfitness. Det er blandt tilbuddene på Østfestivalen i år. Arkivfoto: Claus Beyer

Grill og buffet

Maden bliver også højt prioriteret på festivalen. I år bliver den lavet i et køkkentelt på pladsen, så man også kan dufte den undervejs.

Der bliver lavet frokost og aftensmad hver dag, og prisen pr. måltid er 15 kroner for børn og 25 kroner for voksne.

Frokosten bliver med brød, pålæg og lækre specialiteter, mens aftensmaden bliver filippinsk, dansk, syrisk og sidste dag lørdag med grill og buffet fra hele verden.

Arkivfoto: Claus Beyer
Arkivfoto: Claus Beyer
Arkivfoto: Claus Beyer
Arkivfoto: Claus Beyer
Publiceret: 29. Juli 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!