Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Maskeret tyvebande i raid mod Netto

Tyve brød natten til søndag ind i seks Netto-butikker, bl.a. i Nødebo

Hele seks Netto-butikker i Nordsjælland havde natten til søndag uønsket besøg af maskerede indbrudstyve.

De brød ind i supermarkeder i både Ølsted, Græsted, Nødebo, Espergærde, Helsingør og Smørum. Det skete ifølge Nordsjællands Politi mellem klokken 23.35 og cirka 2 om natten.

Det første indbrud skete i Ølsted, og derefter gik indbrudsturen videre til Græsted. Klokken 00.44 brød de to-tre maskerede personer ind i Netto på Nødebovej i Nødebo, og derefter var de både i Espergærde og Helsingør.

Alle steder beskrives de som to-tre maskerede personer, og alle steder stjal de tobak og kontanter.

Sagerne efterforskes samlet, “idet der er meget der tyder på, at der er sammenhæng,” skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Vagtchef Michael From fra Nordsjællands Politi fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at tyvene derefter rykker sydpå, så Københavns Vestegn bliver ramt.

Publiceret: 20. Marts 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Hillerød Posten
Seneste
Hillerød Posten
Mest læste
Hillerød Posten
112