Veninderne Nanna og Maria, begge ni år, viser her avisen hvad de havde investeret i.
Veninderne Nanna og Maria, begge ni år, viser her avisen hvad de havde investeret i.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Maria havde godt med penge med til kæmpe loppemarked

De to veninder Maria og Nanna, begge ni år, var søndag sammen taget på loppemarked i St. Lyngby

Tekst og foto: John Jessen Hansen

Søndagen loppemarked i St. Lyngby, arrangeret af St. Lyngbys Venner, blev på ny en stor succes.

Det flotte efterårsvejr gjorde, at der kom hele 2916 betalende gæster, og omsætningen blev på 437.900 kroner, penge der går til ungdommen i St. Lyngby idrætsforening.

Blandt de mange ivrige loppegæster stødte avisen på de to veninder, Maria og Nanna, begge ni år.

"Jeg går efter smykker og sjove ting, som jeg ikke kan købe i butikkerne. Da jeg i dag har godt med penge med, køber jeg også lidt til min veninde Nanna", siger den rundhåndede Maria med en smil.

"Jeg går efter pynt til mit værelse, så det giver et ekstra puf", siger Nanna og ser meget tilfreds ud over de ting, som hun og Maria har investeret i.

Vennerne har ny formand

"Det er mit første år som formand for St. Lyngbys Venner, efter at jeg har været medlem af bestyrelsen i fire år. Det er super dejligt at se så mange mennesker til vores loppemarked, når man tænker på, at alle indtægter går til ungdommen i idrætsforeningen. Selv frivillige, der ikke har børn i idrætsklubberne, deltager som hjælpere. Vi startede med at samle effekter ind allerede i marts måned. Som tommefingerregel plejer vi at sige, at hver gæst skal købe for 154 kroner", siger Jens Hansen, formand for St. Lyngbys Venner.

Formandens spådom kom næsten til at holde stik, da hver betalende gæst købte for 151 kroner.

Den konservative spidskandidat Dorte Meldgaard var som altid at finde ved urtepotteskjulernes velbesøgte stand.
Den konservative spidskandidat Dorte Meldgaard var som altid at finde ved urtepotteskjulernes velbesøgte stand.
En hel families øjne er rette mod et emne, eller er det en hadegave man er på udkig efter?
En hel families øjne er rette mod et emne, eller er det en hadegave man er på udkig efter?
Publiceret: 01. Oktober 2013 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!