En Torvegruppe under Hillerød ByForum er kommet med en ide om at skabe en plan flade med trapper omkring på nedre del af Torvet. Her kan der nemmere afholdes arrangementer eller anlægges for eksempel skøjtebane. Illustration: ARC Nordic
En Torvegruppe under Hillerød ByForum er kommet med en ide om at skabe en plan flade med trapper omkring på nedre del af Torvet. Her kan der nemmere afholdes arrangementer eller anlægges for eksempel skøjtebane. Illustration: ARC Nordic
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mange ideer til Torvets fremtid

Nyt, plant område kan etableres på nedre del af Torvet, foreslår gruppe, mens kunstner foreslår nedgravet amfiteater. Enigt byråd afsatte 300.000 kroner til at udarbejde ny plan for den centrale plads i Hillerød

En vandret flade på Torvet. Et nedgraveret amfiteater. Eller flere trappeindretningerne ned mod slotssøen.

Ideerne er mange, når det kommer til den fremtidige indretning af Hillerøds centrale torv.

Byrådet godkendte forleden, 21. juni, at afsætte 300.000 kroner til at få udarbejdet en ny helhedsplan for, hvordan Torvet skal indrettes. Og når planerne skal udarbejdes, er der altså en helt masse ideer at tage udgangspunkt i.

I tilknytning til Hillerød ByForum er der nedsat en Torvegruppe, og det er dem, som er kommet med det nye, banebrydende forslag om at skabe et lille vandret område på den nedre del af Torvet. Ideen er at gøre Torvet mere brugbart ved at skabe en plads til både handel, udstillinger, dans, scene eller skøjtebane. Trapper rundt om pladsen kan bruges til leg og siddepladser. Rundt om den nye, plane plads skal der fortsat være udeservering ved cafeerne og plads til liggestole ved trappeanlægget ved Slotssøen, lyder det i gruppens oplæg.

Trappemøbel på nedre del

'Bark Rådgivning' er i forbindelse med deres rapport om vejvisning i Hillerød også kommet ind på indretningen af Torvet. De kalder Torvet et centralt byrum, der “på unik vis skaber en kobling mellem bymidten og vandet samtidig med at tilbyde en enestående udsigt mod slottet” og mener, at “rummets potentiale som byens primære mødested bør udnyttes ved en opgradering af opholdsmuligheder og iscenesættelse af den fantastiske udsigt”. Derfor foreslår rådgivningsfirmaet, at den øverste del af friholdes til større events, mens den nederste del af Torvet indrettes som et stort trappe- og rampemøbel, der udnytter pladsens fald mod vandet og giver mulighed for ophold.

De foreslår også, at man arbejder videre med enten beplantning eller lave mure, som kan give læ, uden at ødelægge udsigten til Slotssøen.

Også hillerød-kunstneren Claus Havemann er kommet med et foreslag. Det går på at grave ned i bakken og lave et plan - et slags amfiteater - med trapper langs siderne.

Også en rapport fra en torvegruppe bestående af Pia Lynggaard fra Slotsarkaderne, Louise Colding Sørensen fra byrådet, Hans-Henrik Källstrøm fra Hillerød Stauder og Susanne Yde fra Unik Optik er kommet med en række anbefalinger om, hvordan Torvet gøres mere attraktivt og mindre vindomsust.

En torvegruppe er kommet med forslag om blandt andet parasoller med ens design over de torvehandlende, læhegn/hække, trappekasser og ’østers-flydemøbler’ som denne ved indgang til Pharmakon. Foto: Mdt
En torvegruppe er kommet med forslag om blandt andet parasoller med ens design over de torvehandlende, læhegn/hække, trappekasser og ’østers-flydemøbler’ som denne ved indgang til Pharmakon. Foto: Mdt

Politikere positive

I byrådet var politikerne meget positive over for den udvikling, som nu er på vej til Torvet.

“Vi skal ændre Torvet for de næste 100 år, så der skal være en bred og grundig debat, inden vi tager en beslutning,” sagde formand for teknik- og miljøudvalget Tue Tortzen (Fælleslisten), som understregede, at Torvegruppen er partner på projektet, men at alle kan byde ind med deres ideer.

Socialdemokraterne har store forventninger til den nye helhedsplan, sagde Louise Colding Sørensen:

“Vi vil se en plan, der kan gennemføres i etaper – både økonomisk og rent praktisk. Vi vil se en plan, hvor der er taget hensyn til den vision, vi har for Torvet, og vi vil se en plan, der kan bringe liv, hygge og handel på vores smukke, gamle torv”.

Det er på tide, der bliver gjort noget ved Torvets indretning, mener politikerne i byrådet. Her ses Torvet i 1992, hvor der stadig måtte holde biler. Arkivfoto
Det er på tide, der bliver gjort noget ved Torvets indretning, mener politikerne i byrådet. Her ses Torvet i 1992, hvor der stadig måtte holde biler. Arkivfoto

Andre budt ind

Klaus Markussen fremhævede, at ideerne også er vokset frem uden for byrådssalen:

“Når vi står her, hvor der endelig sker noget, er det, fordi vi har haft en proces, hvor det ikke alene er byrådet, men også andre, som har budt ind på opgaven og været med i arbejdet,” sagde han.

Når planen ligger klar, skal teknisk udvalg have den til behandling, og så skal den sendes i høring.

Torvets helt store force er udsigten over slotssøen, mener Bark Rådgivning. Arkivfoto
Torvets helt store force er udsigten over slotssøen, mener Bark Rådgivning. Arkivfoto
Publiceret: 11. Juli 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!