Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mamma Mia samler mødre

Mødregruppen begynder 10. oktober den nye efterårssæson

Den multikulturelle mødregruppe i Hillerød, Mamma Mia, starter efterårssæsonen tirsdag 10. oktober klokken 11.15 til - 14 i Frivilligcenter Hillerød på Fredensvej 12.

Kommende mødre med barn i vente og mødre til børn under 12 måneder er velkomne i mødregruppen, der samler danske og udenlandske kvinder uanset etnisk baggrund. Man skal have lyst til at skabe netværk og dele sine oplevelser om at være eller snart blive mor. Sæsonens værtinder, program og deltagerne præsenteres på det første møde. Møderne foregår på dansk - men også kvinder, der er i gang med at lære dansk, er velkomne. Man møder bare op.

Blandt efterårets værtinder er Sahar Ismail, der er mor til Noah på to år. Sahar Ismail bor i Hillerød sammen med sin mand. Hun er uddannet socialrådgiver og har arabisk baggrund. Hun ser ifølge en pressemeddelelse Mamma Mia som en åben mulighed til mødre, der ønsker at skabe netværk og indhold under barsel.

Lilly Mathisen er Mamma mia-værtinde for tredje gang. Hun er fra Norge og kom til Danmark i 2005. Lilly Mathiesen har en dater, Hannah, på fem år, som er født i Danmark. Hun er uddannet pædagog og har arbejdet med børn i alle aldre.

Bedstemor Liz Bjørndal kommer fra England og har været med i Mamma Mia siden 2012. Hun er back-up for værtinderne og hjælper med, at alle føler sig hjemme.

Alle tre glæder de sig ifølge pressemeddelelsen som værtinde og bedstemor til at være med til at skabe et rum, hvor det er muligt for alle at være med, og hvor mødrene tager noget godt med hjem hver gang.

Den multikulturelle og internationale mødregruppe har eksisteret i Hillerød siden 2010 og har til formål at skabe venskaber og netværk mellem mødre og børn på tværs af nationalitet, kultur, sprog og religion.

Nye grupper oprettes hver september og februar. Deltagerne mødes 10-12 gange i løbet af en sæson. For yderligere information se frivilligcenter-hillerod.dk.jbe

Publiceret: 10. Oktober 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere