Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokalforening af Sind fejrer 25 år

Sind Hillerød-Allerød har 25 års jubilæum lørdag 9. december. Det markeres med en reception og fest på dagen i Sind Huset Milnersvej 13B, Hillerød.

Lokalforeningen har gennemgået en stor udvikling gennem de 25 år, og har i dag eget brugerstyret hus sammen med andre aktiviteter i Sind blandt andet åben frivillig rådgivning.

Lokalafdelingen har en række tilbud til medlemmer og brugere på psykiatriområdet som bl.a. omfatter spisning mandag og onsdag aften, ungegruppe hver tirsdag, fredagskaffe, jobcafé den første onsdag i hver måned og en række aktiviteter i og udenfor huset.

Både formand Hanne Gravgaard og bestyrelsesmedlem Ole Hagman har i øvrigt været med siden starten for 25 år siden.

Reception for medlemmer, brugere og samarbejdsparter begynder kl. 16, hvor festtalen holdes af Sinds landsformand Knud Kristensen. Festen begynder kl. 18 med middag og senere musik med TrioBeatles. jesl

Publiceret: 03. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten