Koda har i flere år udbudt et tilbud til alle landets skoler om at få en gratis workshop med en professionel komponist eller musiker, og den 4. januar er turen kommet til Hillerød Lilleskole.Pressefoto
Koda har i flere år udbudt et tilbud til alle landets skoler om at få en gratis workshop med en professionel komponist eller musiker, og den 4. januar er turen kommet til Hillerød Lilleskole.Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokale skoleelever skal lave musik med professionel sangskriver

Koda lærer hillerødelever om sangskrivning og musikkens værdi

Hvordan foregår sangskrivning fra spæd idé til færdig sang? Det kan være svært at forstå og svært at forklare. Derfor har Koda udvalgt 14 professionelle musikere, der skal besøge skoler landet over for at skrive en spritny sang sammen med eleverne. På den måde kan eleverne opleve hvilken type arbejde, der ligger bag.

Den 4. januar gælder det Hillerød Lilleskole, når 7. klasse får besøg af sangskriveren Annette Bjergfelt, hvor de sammen skal skrive og komponere en sang. I løbet af dagen vil eleverne få mulighed for at opleve, hvordan akkorder, tekst, rytme og tanker kan koges sammen til en færdig sang. Når dagen er omme, har klassen deres egen sang, og det plejer at være en særlig oplevelse for børnene, fortæller Annette Bjergfelt.

Fik du læst: Hillerød har måske fået en ny juletradition

”Det er en unik oplevelse for børnene at få lov til selv at komponere en sang. Det sjove er jo, at sangskrivning er et universelt sprog, hvilket betyder, at eleverne vil opleve samme proces som Taylor Swift, Justin Bieber og andre ungdomsidoler gennemgår, når de skriver sange. Når dagen er overstået, er det vigtigste for mig, at jeg har vist eleverne, at musik er skide sjovt at lave, men samtidig også et arbejde, som man kan uddanne sig til, og som kræver en dedikeret indsats,” fortæller Annette Bjergfelt.

Fremtidens musikbrugere

Den digitale udvikling har betydet, at de fleste unge altid har et enormt musikkatalog lige ved hånden, hvilket kan gøre det svært for dem at få en fornemmelse af det arbejde, der ligger bag en sang. Derfor er formålet med Kodas projekt om at vise sangskrivning på tæt hold, at eleverne opnår større forståelse for det store arbejde, der ligger bag den musik, de lytter til i hverdagen, samtidig med, at de har det sjovt og får hænderne helt ned i det kreative arbejde.

Fik du læst: Cross, Schack & Ostermann på kro

”Når Kodas udsendte komponister og sangskrivere drager rundt til landets musiklokaler, er det både fremtidens musikbrugere og potentielle musikskabere, de møder. Dem vil vi gerne være med til at inspirere på et tidligt tidspunkt. Det er vigtigt, at musikkens unge brugere forstår, hvordan musik bliver til en levevej, og dermed også hvorfor at det er rimeligt at betale for musikken, ” fortæller Niels Mosumgaard, der er formand for Kodas bestyrelse.

mw

Publiceret: 29. December 2017 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt