Sigrid, Andrea, Sophie og Malthe synes det er sjovt at lave projekt sammen, selvom de alle går på forskellige klassetrin.
Sigrid, Andrea, Sophie og Malthe synes det er sjovt at lave projekt sammen, selvom de alle går på forskellige klassetrin.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokal folkeskole med blot 40 elever: “Man kender alles navne”

Børnene på Gadevang Skole ser mange fordele i at være få

De store læser om havørnene på internettet, mens de små elever i gruppen tegner tegninger af havørne. Det hele skal sammensættes til en planche om det dyr, som børnene i fællesskab har valgt ud.

Sådan kan en formiddag med samlæring på tværs af aldersgrupper fungere, og denne torsdag på Gadevang Skole arbejder Daniel fra 2. klasse og Olivia i 3. klasse sammen med Mathilde i 0. klasse.

Alle leger mere sammen

Daniel er ikke i tvivl om, hvad han synes om, at skolen har blot 40 elever:

"Det er super lækkert, at der ikke er så mange børn, og at skolen ikke er så stor. Så kender man hinanden og kender alles navne, og alle leger mere sammen. Jeg har for eksempel mange gode venner, som går i 1. klasse".

"På store skoler kan man ikke finde rundt. Og her er ikke så meget støj og larm," siger Mathilde, mens Olivia mener, der er færre, der driller her.

Et andet sted har Sigrid fra 0. klasse, Andrea fra 1., Malthe fra 2. og Sophie fra 3. valgt at arbejde med klovnfisk. I ro og mag er de ældste elever ved at printe billeder ud fra internettet og læse op på fakta om fiskene. De yngste klipper ud og tegner.

"Det er en rigtig god skole. Vi er ikke så mange her, og her ikke så meget larm," siger Malthe, mens Sophie sætter pris på, at man kommer tættere på alle de andre elever.

"Nogle gange leger man med nogen, man ikke er venner med - og så bliver man venner med dem," lyder det fra Andrea.

Daniel fra 2. klasse arbejder sammen med Olivia fra 3. klasse og Mathilde fra 0. klasse.
Daniel fra 2. klasse arbejder sammen med Olivia fra 3. klasse og Mathilde fra 0. klasse.
Publiceret: 17. December 2014 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere