Marco Oehlenschläger fra Liberal Alliance er heller ikke med i budgetforliget i år. Arkivfoto
Marco Oehlenschläger fra Liberal Alliance er heller ikke med i budgetforliget i år. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Liberal Alliance: “Forligspartierne spiller hasard med borgernes penge”

Liberal Alliances Marco Oehlenschläger forlod budgetforhandlingerne i lørdags

Liberal Alliance, som i Hillerød Byråd er repræsenteret med et medlem, nemlig Marco Oehlenschläger, er igen i år ikke med i årets budgetforlig.

Marco Oehlenschläger var uenig i, at forventningerne til kommunens økonomi blev opjusteret, og han mener, at fremtidige nødvendige udgifter blev udtaget. Det skirver han i en pressemeddelelse:

“Det budget, som forligspartierne har forhandlet igennem i år, er et skønmaleri af massive dimensioner, og jeg mener, at forligspartierne spiller hasard med borgernes penge,” udtaler han i meddelelsen.

Læs også: Nye Borgerlige har forladt budgetforhandlingerne

Liberal Alliance trådte også ud af forhandlingerne, da der ikke blev plads til at sænke skatten:

“Vi ønsker skatte- og afgiftslettelser til gavn for både borgere og det lokale erhvervsliv, så der skabes flere arbejdspladser og mere økonomisk frihed. Derudover ønsker vi at prioritere kernevelfærden over ligegyldige prestige-projekter, såsom badesøer og kulturarrangementer,” udtaler Marco Oehlenschläger i pressemeddelelsen.

Liberal Alliance forventer at fremlægge deres eget budgetforslag ved 2. behandling af budget 2018-2021.

Læs også: Bredt budgetforlig i Hillerød

Mdt

Publiceret: 11. September 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere