"Der skal være positive initiativer, som matcher de ulemper, den risiko og den forandring, som nødvendigvis må komme efter sådanne udsendelser," skriver Nikolaj Frederiksen. Arkivfoto: Mdt

DEBAT: Tak til Danmarks udsendte

Nikolaj Frederiksen, byrådsmedlem i Hillerød Byråd for Det Konservative Folkeparti, Smedievej 123, Hillerød

Superhelte går ikke i spandex, bærer maske eller kappe. Superhelte går i uniform. Der er ikke tale om et bestemt køn, alder eller race. Der er tale om mænd og kvinder i gule, hvide, sorte, grønne, blå uniformer. Der er ikke tale om et bestemt erhverv eller branche, men udelukkende tale om mennesker, som frivilligt har valgt at hjælpe andre eller gavne fællesskabet.

Der er tale om mennesker, som forlader deres familier for at passe på andre. Der er tale om mennesker, som arbejder på alle tider af døgnet, alle ugens dage, året ud, år efter år. De gør det, fordi de ved, at de gør en forskel. Det er mennesker, som træffer hurtige beslutninger, som gælder liv og død for os andre. Det er mennesker, som træffer beslutninger, som har livsvarige konsekvenser for os andre.

Det er ikke fejlfrie mennesker, men de overlader kritikken til andre, som hverken har handlepligt, motivation eller tør tage risikoen. Og har alt den tid, som kræves for at finde fejl.

De dårlige vilkår, den dårlige løn eller ekstreme betingelser bliver tit betragtet som et valg. Et fravalg er også et valg. At man ikke opfylder de høje krav, mangler motivation eller for egen vinding hellere vil lade de andre gøre det, er ikke et sagligt argument for at give disse mennesker endnu dårligere betingelser.

At man ikke opfylder de høje krav, mangler motivation eller for egen vinding hellere vil lade de andre gøre det, er ikke et sagligt argument for at give disse mennesker endnu dårligere betingelser

De udsendte bliver også mødt med argumentet om, at det er dyrt, og hvis man ikke havde soldater, så var der ikke krig. Hvis det var et seriøst og et reelt argument, så vil jeg da foreslå, at man ikke brugte en krone på politi eller sundhedssektoren, da alt kriminalitet og sygdomme så ville forsvinde.

Der skal være positive initiativer, som matcher de ulemper, den risiko og den forandring, som nødvendigvis må komme efter sådanne udsendelser.

Tak for jeres tjeneste.

De udsendte forlader deres familier for at passe på andre og arbejder på alle tider af døgnet, skriver Nikolaj Frederiksen. Staffagefoto

De udsendte forlader deres familier for at passe på andre og arbejder på alle tider af døgnet, skriver Nikolaj Frederiksen. Staffagefoto Gorodenkoff - stock.adobe.com

Publiceret 03 September 2019 15:00