"Tænk, hvad vi efterlader til vores børnebørn og oldebørn," lyder det fra Lene Hvirgelholm, der ikke bryder sig om byggeriet på Carlsbergvej. Foto: Martin Warming

DEBAT: "Hvorfor skal vi belemres med huse som det, der bygges på Carlsbergvej?"

Lene Hvirgelholm, Mellemvangen 12, Hillerød

Kan arkitekter ikke lide beboerne i Hillerød? Hvad har vi som borgere i Hillerød gjort, siden vi de næste 100 år skal belemres med huse som det, der er ved at se dagens lys på Carlsbergvej?

Kommer arkitekterne ikke længere ud i virkeligheden og ser de huse, de skal ”spille” op imod?

Hvad er den faglige begrundelse for at lave et hus, der ligner et hus tegnet af et børnehavebarn?

Skal det pudses, så det ikke kommer til at se så massivt ud?

Skal der monteres begrønning på facaderne?

Kan vi ikke få sat byggehegnet op igen?

Det er endnu et bevis på, at vi virkelig mangler en arkitekturpolitik og nogen, der sørger for, at den overholdes.

Tænk, hvad vi efterlader til vores børnebørn og oldebørn.

"Hvad er den faglige begrundelse for at lave et hus, der ligner et hus tegnet af et børnehavebarn," skriver Lene Hvirgelholm

Publiceret 29 August 2019 17:00