"Det er glædeligt, at der tegner sig et politisk flertal for at gøre noget ekstraordinært bl.a. i forhold til børn med forskellige former for autisme," skriver radikales Jørgen Suhr. Arkivfoto

DEBAT: Fælles ansvar for børnene

Jørgen Suhr, byrådsmedlem (R), medl. af Børn, Familie og Ungeudvalget

I Hillerød Kommune taler vi om ”Fælles børn – fælles ansvar”. Ikke for at tage ansvaret fra forældrene. Men bl.a. i erkendelse af, at vi skal hjælpe hinanden, hvis børnene i kommunen har ekstraordinære udfordringer. Det gælder også inden for specialundervisningsområdet.

Derfor er det glædeligt, at der tegner sig et politisk flertal for at gøre noget ekstraordinært bl.a. i forhold til børn med forskellige former for autisme. I Radikale Venstre har vi tidligere appelleret til, at vi kigger med nye og åbne øjne på autisme-området, f.eks. ved at se på mulighederne for at etablere såkaldte NEST-klasser. NEST-klasser fokuserer på at give trygge og overskuelige rammer, så både børn med autisme og såkaldt ”almindelige” børn kan fungere sammen i en folkeskole-klasse med et godt fagligt udbytte.

Derfor kommer vi også til at gå positivt ind i budgetforhandlingerne med udgangspunkt i de tanker, som formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget (BFU), Peter Frederiksen (V) har lanceret i Frederiksborg Amtsavis 27. juli. Det skal nemlig også ses i lyset af, at der har været en markant vækst af børn med autisme-diagnoser igennem de sidste mange år. Det gælder ikke kun for Hillerød, men på landsplan.

En af de erkendelser, jeg selv fik i foråret, da jeg deltog sammen med Peter Frederiksen på Autismeforeningens tema-møde i Tåstrup var, at vi stadig ved alt for lidt omkring autisme. Og det gælder både os som politikere, men også mange professionelle (lærere, sagsbehandlere m.v.).

I Radikale Venstre har vi store forventninger til det reformoplæg inden for specialundervisningsområdet, som BFU og byrådet i august bliver præsenteret for. Ikke som en hurtig løsning på alle udfordringer, men snarere som et fælles grundlæg, hvor vi ser på både kvalitet og økonomi. Dog er det allerede nu svært at se, hvordan vi kommer videre uden at tilføre området flere penge.

Samtidigt skal vi også blive endnu dygtigere til at tænke langsigtet. For selvom en investering i vore børn er vigtigt i sin egen ret så at sige, så er det også sund fornuft at tænke i tiltag, som måske på kort sigt presser budgetterne, men på længere sigt også styrker økonomien. Det kan vi, hvis vi lykkes med at give flere børn bedre muligheder og selvtillid til i større udstrækning at klare sig selv. Det er der ikke kun stor menneskelig værdi i, men også god økonomi.

Publiceret 01 August 2019 17:00