"Sang, spas og fuldstændig fryd for øjet, øret og fantasien. Og så et lille forkølet håndfuld medfølgende publikum, et par tilskuere, der nærmest gemmer sig bag de tynde træer, forstyrrede i deres lørdagsshopping - Hillerød, hvor var vi?," spørger Liv Pedersen. Pressefoto

DEBAT: Sang og gøgl - men hvor var Hillerød?

Liv Pedersen, Ved Skoven 13, Nødebo, 3480 Fredensborg

Worst wedding ever! Hallo, Hillerød!

Vi har lige haft en stor Hofnar-festival i Hillerød. Kæmpe optog med proffessionelle gøglere - Signe og co. på tårnhøje stylter, gøglere, udklædte fugledansere og latinoorkester. Sang, spas og fuldstændig fryd for øjet, øret og fantasien. Og så et lille forkølet håndfuld medfølgende publikum, et par tilskuere, der nærmest gemmer sig bag de tynde træer, forstyrrede i deres lørdagsshopping - Hillerød, hvor var vi?

Hillerød, hvor er vores puls? Vores humor, hvor er den varme, vi byder ind med til hinanden her i byen?

Er det ikke os, der så gerne vil bo i en levende, sprudlende by, hvor det er spændende at komme? Et strøg med puls, farver, levende musik og strømmende gadeliv? Der var gademusikanter; der var superprof DynaMike, som jonglerede med motorsaven, og formåede at få folk til gå i kø for at smide mønter i hans hat! Meget sjældent syn. Han fik en granvoksen mandlig kineser til at grine midt i showet - jeg har aldrig før set kineser bare smile i Hillerød. Klovnene The Commedia School leverede et ubetaleligt gakket show om et brudepar og deres fotograf, som forelskede sig, blev skilt ad, forelskede sig blev skilt ad... helt simpelt og avanceret på samme tid. Det banale spil mellem mennesker, rørende og legende let.

Børnene blev hængende; de voksne sev; hvilken voksen skulle da ses more sig over noget på Torvet her i lille Hillerød?

En gennemsur, lokal kone gik direkte ind i stykket til klovnen med fotografiapparatet og forklarede med loftet pegefinger, at de skulle altså flytte sig, for hun skulle ud med sin bil. Han snakkede heldigvis ikke dansk, men spurgte med klovneaccent: “foto - foto?”. Konen blev ved, folk opdagede efterhånden, at konen ikke var en del af stykket.

Ultra upassende; vi klappede ad klovnens tålmodighed og improvisationstalent, gøs af pinlighed. Fem minutter efter kom konen igen, nu sin bil. Kørte direkte henover scenen. Klovnerne tog hende ind i stykket, hoppede ind foran, skubbede bag på bilen, og den ene af dem sagde “worst wedding ever!”.

Hillerød, hvor er vores puls? Vores humor, hvor er den varme, vi byder ind med til hinanden her i byen?

Vi tror, vi kun tør, når vores by er fuld af folk som København. Jeg troede, vi kunne være en levende by, når det vælter ind med professionelle og tonsvis af frivillige kræfter, som sætter fut under kedlen. Men kunne vi?

Generte, sky, skærmvante - eller hvad? Kom ud i varmen, byd ind, vær levende i din by, det smitter, hvis vi tør. Vi kan ikke få det fra andre, uanset hvor mange vanvittig dygtige vidunderlige gøglere, vi køber!

Læs Klaverfabrikkens leder Jens Jepsens kommentar til læserbrevet:

Publiceret 14 June 2019 14:00