Lars Arne Christensen.

Lars Arne Christensen.

DEBAT: Startup-miljøer i sundhedssektoren også til læger og sygeplejersker

Lars Arne Christensen, iværksætter og folketingskandidat i Nordsjælland for Det Konservative Folkeparti

Hvis der skal sættes fart på væksten og udviklingen i pleje- og sundhedssektoren, så er åbning af inkubatorer i sundhedssektoren vejen frem. Et udviklingsmiljø, der giver adgang for virksomheder, idéfolk, men også læger og sygeplejersker til at skabe produkter til fremtiden. Et sådant miljø skal fremelskes lokalt og hvor fagpersonerne allerede er til stede.

Derfor skal der være inkubatorer for startups på alle større hospitaler. Her er det fantastisk, at vi har Nordic Health Lab i forbindelse med det nye supersygehus i Hillerød. Men vi kan gå endnu længere. Vi kan gøre det muligt for læger og sygeplejersker, at få deres nye idéer udviklet og markedsført. Det kan skabe grundlag for nye erhvervseventyr, virksomheder som Coloplast og ny sundhedsteknologi. Teknologi kan sætte hænder fri til nye opgaver. Ved at skabe et tættere samarbejde mellem supersygehuse og erhvervslivet igennem startup-miljøer så vil det øge beskæftigelsen, skabe bedre løsninger til gavn for borgerne, lokalområdet og i sundhedssektoren.

Start-up miljøer vil således være gavnlige ikke blot for Nordsjælland men for hele Danmark og hæve vores iværksættere på det sundhedsteknologiske felt til et højt europæisk niveau.

Publiceret 03 June 2019 16:00