Hvad sker der med Gallerierne, spørger Bo Thustrup. Foto: Mdt

Hvad sker der med Gallerierne, spørger Bo Thustrup. Foto: Mdt

DEBAT:

"Har nogen hørt noget fra køberne af Gallerierne?"

Bo Thustrup, Frederiksborg Slot 11, 3400 Hillerød

Er der nogen i Hillerød, borger eller kommunalpolitiker, der har set eller hørt noget fra køberne/ejerne af det tomme center 'Gallerierne'?

Det skulle ellers være nogle driftige, iderige og pengestærke personer. Er der nogle planer?

Der var nok af dem ved overtagelsen. Eller er det mere et spørgsmål om at have købt sig til nogle muligheder for at afskrive f.eks. tab af lejeindtægter, underskud, drift og så videre...

Jeg spørger bare som borger, der undrer sig og bekymrer sig for sin by. Se nu at få gang i de tomme lokaler. Sæt den i forvejen alt for høje leje ned, så der bliver muligheder for forretningsdrivende, restauratører og lignende. Eller kontakt IKEA, der sikkert gerne vil have et showroom med mulighed for varekøb til levering hjemme, og salg af tilbehør til boligen. Bare et forslag, brug det gerne.

Læs svaret fra Galleriernes ejer HER:

Publiceret 29 May 2019 17:00