Miki Dam Larsen inviterer til en tur i det grønne 28. maj.

Miki Dam Larsen (S) foreslår at etablere en supercykelsti for det stigende antal cyklende pendlere på el-eller racercykler.

DEBAT: Lad os gøre noget for cyklisterne og klimaet på èn gang

Miki Dam Larsen, Magnolievangen 72, 3450 Allerød

Socialdemokratiet i Nordsjælland har længe haft trængslen på vejnettet højt på dagsordenen. Derfor vil jeg gerne rose Venstres forslag om en hurtig busrute, så man på 40 minutter kan komme fra Hillerød til Nørrebro med offentlig transport. Tanken er, at hurtigbussen skal kunne køre i Hillerødmotorvejens nødspor med få stop undervejs i Hillerød, Allerød og Farum.

Jeg vil gerne rose Venstres forslag om en hurtig busrute, så man på 40 minutter kan komme fra Hillerød til Nørrebro med offentlig transport

Det er helt bestemt et skridt på vejen for at afhjælpe trængslen på de nordsjællandske veje. Vi ved det koster i tusindvis af spildte timer og bidrager med store mængder CO2.

Busruten og den planlagte udvidelse af Hillerødmotorvejen kan bøde lidt på den stigende trængsel.

Al erfaring viser imidlertid, at sådanne udvidelser hurtigt udlignes af øget trafik til skade for miljøet.

Jeg vil derfor foreslå, at vi går endnu et skridt i den rigtige retning og etablerer en supercykelsti for det stigende antal cyklende pendlere på el-eller racercykler. En cykelsti adskilt fra motorvejen hvor de kan køre uhindret.

I myldretiden er der nok ingen tvivl om, at mange på denne måde kunne komme hurtigere på arbejdet end bilisterne, og næsten lige så hurtigt som en hurtigbus. Og så er det ovenikøbet vejen til et sundere liv.

Publiceret 29 May 2019 15:00