Siff Christensen og Flemming Rønhøj føler sig som

Siff Christensen og Flemming Rønhøj føler sig som "udsat for tortur af den enerverende vedvarende dunken fra piloteringsmaskinerne" på Frederiksbro, skriver de i et læserbrev. Arkivfoto: Martin Warming

DEBAT:

Piloteringsstøj fra Frederiksbro: "Skal gamle hillerødborgere jages væk"

Siff Christensen og Flemming Rønhøj, Munkeengen 4, st.,th., Hillerød

Piloteringsstøj fra byggeri til lokalplan 415 Møllebro (ved Roskildevej/Herredsvej).

Vi vil gerne klage over piloteringsstøj fra byggeriet til Lokalplan 415 Møllebro. Vi har ingen varsel/information modtaget fra bygherren om byggeriet overhovedet. Vi er nabo til byggeriet; fra vores altan på Munkeengen 4stth er der 115 meter i lige linje til byggegrunden. Selvom det er en stuelejlighed, ligger den i 2. sals højde ifht. Elgiganten, så det er ingen beskyttelse mod støjen overhovedet.

Vi er begge førtidspensionister og er derfor meget hjemme. Vi føler os faktisk som udsat for tortur af den enerverende vedvarende dunken fra piloteringsmaskinerne. Det er så galt, at min kone nu i dagligdagen gå rundt med høreværn for at holde støjen ud - med lukkede døre i vores hjem.

Vi har været nødt til at ændre døgnrytme, fordi arbejdet starter kl. 7:00 – så er det ikke muligt at sove videre.

Det er så galt, at vi er begyndt at se efter anden bolig, blandt andet fordi vi ingen information har om, hvornår piloteringsarbejdet stopper, så vi kan se en ende på det

Det er så galt, at vi er begyndt at se efter anden bolig, blandt andet fordi vi ingen information har om, hvornår piloteringsarbejdet stopper, så vi kan se en ende på det. Det er vores forståelse, at det er 1 af 3 etaper – OG det vil gentage sig lige ud for vores lejlighed, når byggeriet på Elgiganten grunden starter op. Der er 10 m fra vores altan til Elgiganten-grunden.

Det virker ikke rimeligt, at gamle hillerødborgere skal jages væk for at gøre plads til nye!

Med venlig hilsen

Siff Christensen og Flemming Rønhøj, Munkeengen 4, st.,th., Hillerød

Publiceret 23 May 2019 15:00