Enhedslisten stillede forslag til regionsrådets anden behandling af budget 2019 om at undgå besparelserne for førstegangsfødende på Rigshospitalet og nedlæggelse af patienthotellet i Hillerød, hvor førstegangsfødende kunne være efter fødslen. Men alle andre partier inklusiv Liberal Alliance stemte imod, skriver Torben Kjær. Arkivfoto: Marie Varming

Ældre og borgere med kroniske sygdomme bliver de største tabere i tråd med regeringens holdning, at der ikke er råd til flere af os, skriver Torben Kjær fra Enhedslisten. Arkivfoto: Marie Varming

DEBAT: Sundhedsreform rammer ældre hårdest

Torben Kjær (Enhedslisten), medlem af hovedstadens Regionsråd, Frederiksværksgade 49, 3400 Hillerød

Regeringen mener, at 21 sundhedsfællesskaber med 98 kommuner og en autonom gruppe som almen praksis er bedre til at sikre ens tilbud end fem regioner!

Landets 21 superhospitaler får planlagt 4-5.000 færre sengepladser og færre indlæggelser, end før byggerierne startede. Det skulle erstattes af 50 procent flere ambulante behandlinger på hospitalerne, hvor regeringen vil have 500.000 forløb færre, der skal overgå til almen praksis og kommunerne.

Almen praksis sender 10 procent af borgerne videre, fordi de ikke har specialviden og udstyr til at klare det.

De 500.000 forløb hører til blandt de 10 procent, som almen praksis og kommunerne fremover selv skal behandle.

Det vil usvigeligt sikkert føre til ringere behandling og større risiko for patientsikkerheden.

Landets 21 superhospitaler får planlagt 4-5.000 færre sengepladser og færre indlæggelser, end før byggerierne startede

Ældre og borgere med kroniske sygdomme bliver de største tabere i tråd med regeringens holdning, at der ikke er råd til flere af os.

Mere overraskende bør det være for mange, at Dansk Folkeparti støtter en sundhedsreform, der går hårdest ud over ældres behandling.

Publiceret 14 February 2019 14:00